Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk

11 i fast Forbindelse med det nævnte Hoved og kan der- for let udtages sammen med dette, naar Katalysator- massen er blevet gammel og trænger til Fornyelse. Ved Hjælp af en lignende Anordning som ved et Ka- nonbundstykke kan man ved en Drejning paa 90° slutte eller løsne Samlingen, medens det svære, ydre Rør bliver paa sin Plads i Isoleringen og bevarer sin Temperatur. Udvekslingen af Katalysatormassen foregaar lige saa let som Ladningen af en Kanon med svært Kaliber. Saaledes er i grove Træk Ammoniaksyntesen ved Enormtryk. Ved den Kraftbesparelse, der finder Sted ved hver Del af Processens Udførelse, er det til den eks- tra Sammenpresning af Luften medgaaede Energi- forbrug nogenlunde opvejet, og Kraftforbruget1) be- løber sig til 1,5 HK.-Time pr. kg Ammoniak for Katalysen alene mod 1,25 HKT. for Haber's Metode. Merforbruget er ikke stort, og iøvrigt er dette en ikke overvejende betydningsfuld Side af hele Spørgsmaa- let, thi det er Enormtrykkenes uvurderlige Fortrin, at en hel Række Operationer undgaas, en Mængde Apparater overflødiggøres, og de, der bliver tilbage, formindskes i en overordentlig Grad. Det er indly- sende, at Driftssikkerheden derved forøges, og at An- lægsomkostningerne nedsættes meget betydeligt. Den- ne Forringelse kommer naturligvis af Apparatdimen- sionernes Indskrænkning. For 10 Tons Anlæg vil Nedsættelsen, i Sammenligning med »Oppau«, være ikke under 25 pCt. Rigtignok vilde »Badische« — fordi Haber i sine Patentbeskrivelser har anført 200 Atm. og derover — gøre Krav paa Enormtrykkene. Men alle »Badi- sche« s og Haber's Beskrivelser viser tydeligt, at man dermed har tænkt paa de højeste, dengang industrielt fremstillede Tryk og ikke paa Tryk af en hel anden Størrelsesorden. Nu at ville gøre Krav paa Forde- lene ved Enormtrykkene, der dengang slet ikke eksi- sterede, som man ikke forudsaa, der har maattet fremstilles af en anden, og at fremkomme med Kra- vet uden nogensinde — af gode Grunde — at have ytret et eneste Ord enten om Vanskelighederne, de fremkaldte, eller om Hjælpemidlerne, de kræver, det vilde være ret stift, selv om Haber's Opfindelse — ligesom den antikke Minerva — var fløjet fuldt ru- stet ud af hans enestaaende Hjærne. Og det, ved man dog, er ikke Tilfældet: Tellier's og Le Chatelier's Ideer og bl. a. Nernst's Undersøgelser har givet Syn- tesens principielle Grundlag i offentligt Eje; man kan kun patentere Udførelsesformerne, hvoraf Haber’s Proces repræsenterer en, min Metode en anden. Gid jeg har kunnet overbevise Dem om denne sidstes For- dele! Brintspørgsm aalet. — Jeg kommer nu, minej Herrer, til det, der er det vigtigste i hele Sagen. Naar 1 Atom Kvælstof — som er billigt, fordi det vindes af den atmosfæriske Luft — forener sig med 3 Atomer kostbar Brint, bliver Kvælstofbindings- spørgsmaalet i Grunden et Spørgsmaal om Brinten. I de Lande, der har billig Vandkraftsenergi, som Norge og Island, maa man sandsynligvis tage sin Til- flugt til Elektrolysering af Vand. Men i Lande, der er fattige paa naturlige Kraftkilder, stiller Spørgs- maalet sig ganske anderledes. Ogsaa her har de særlige Lettelser, Enormtrykkene muliggør, tilskyn- det til Betrædelsen af en Vej, der er ganske forskel- lig fra Haber's. De dygtige Udførere af Haber's Fremgangsmaa- de har maattet udarbejde en — forøvrigt meget in- teressant — Brintfabrikationsmaade, der er tilpasset efter deres Syntesemetodes Fordringer. Denne Me- tode synes faktisk at kræve mægtige Fabrikker — med i det mindste 100 Tons daglig Produktion — og