Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk

Mine Herrer! De har beredt mig en stor Ære ved at bede mig komme hertil for at tale for Dem om Ammoniak- syntesen. Med Hensyn til det Land, som her modtager mig, er jeg ganske klar over, hvor meget større dets Be- tydning er, end man skulde vente efter Betragtning af Verdenskortet. Jeg ved, hvorledes Folket, der be- bor det, har forstaaet sine Opgaver, og at det ved stadigt fortsat Anspændelse er blevet et Foregangs- land med Hensyn til Landbrug og de dertil knyttede Omraader. Jeg ved, at dette Lands Kunst og Litte- ratur i Verdens Omdømme indtager et Standpunkt, højt hævet over det, som tilkom det efter dets Ind- byggerantal. Jeg ved, paa hvor mange Omraader in- denfor Industri og Videnskab De ikke staar tilbage for nogen: naar jeg erindrer om Navne — blandt mange andre — som: Finsen, Poulsen, Petersen, Bohr, behøver jeg ikke at gaa nærmere ind paa dette Punkt, men lad mig dog sige — fordi jeg ved, at det vil glæde Dem — at baade min berømte Landsmand Le Chatelier og min gode Ven Guillaume med Beun- dring har fortalt mig om de smukke Ting, de har set her, f. Eks. om de Fabrikker, Deres Selskabs Præsi- dent, Hr. Foss har skabt, disse Virksomheder, der med Hensyn til Gementovnskonstruktion er Verdens førende, og som anvender de allernyeste videnskabe- lige Metoder og de mest fuldendte Arbejds- og Kon- trolredskaber. Jeg kender ogsaa, mine Herrer, Deres Sympati for mit kære Fædreland, der har lidt saa haardt ved det ufortjente Angreb, som traf det halvt afvæbnet, mit Land, som ogsaa er blevet saa bittert skullet ved Tilintetgørelsen af Drømmen om i det mindste at op- naa én Løn for sin med Smerte vundne Sejr: at der skulde oprinde en Fredens og Broderskabets Tid. Og lad mig tro, at det for en stor Del er mit Fædreland, den Modtagelse gælder, som jeg langt fra fortjener, den Modtagelse, som jeg igaar fik af Hr. Direktør Hannover og Frue, og som jeg idag faar af Dem alle her, og hvorover jeg i Sandhed er dybt rørt. Desuden, mine Herrer, er det mig en saa meget større Ære at være blevet anmodet om at fortælle Dem om mine Arbejder, som Ammoniaksyntesen fra den tyske Industris Side har fremkaldt en Anstræn- gelse, hvis Resultat jeg uden Betænkning kalder beun- dringsværdigt, — og som maaske i Deres Øjne kunde gøre ethvert Forsøg paa Forbedring af Sagen haab- løst. Og dog er dette store Problem om Kvælstoffets Binding, som ved en storstilet og farlig Forret be- rører Folkenes Liv baade gennem Gødningsmid- lerne og gennem Eksplosionsstofferne saa paatræn- gende, at intet Land kan undlade at interessere sig derfor. Hvor fortrinlige de af Tyskerne opnaaede Resultater end er, har jeg dog ikke opgivet Haabet om at faa endnu bedre. Jeg var saa meget mere i min gode Ret, da jeg begyndte denne Væddestrid, som den tyske Industris glimrende Resultater ikke kan bringe den Kendsgerning i Forglemmelse, at Spørgs- maalet for en stor Del oprindeligt er fransk. De første Undersøgelser over Jærnets Rolle ved Kvælstoffets Binding, skyldes vor store Kemiker, Fremy. Vor geniale Tellier, Køleilidustriens Skaber, paaviste først de vidunderlige, senere virkeliggjorte Muligheder for Problemets Løsning — hvis De tviv- ler, hør saa i hvilke helt profetiske Udtryk, han1) fremsætter sin Anskuelse: »Kort sagt,« skriver Tellier, Fabrikation af Am- moniak under de af mig angivne2) Vilkaar er ret simpel. Der er til dette Stofs Produktion uendelige Raastofkilder til Raadighed, da de anvendte Raama- terialier er Luft og Vand. Endvidere vil Produktets Fremstillingspris blive en saadan, at denne Fabrika- tion, hvad enten den arbejder for Industri eller for Landbrug, vil faa en saa at sige ubegrænset Udvik- ling. Den økonomiske Tilvirkning af dette Stof be- rører saaledes de dybeste Interesser: den hører hjem- me blandt de Tilvirkninger, som har Chancen for at blive den mest lønnende af alle, der i Øjeblikket kan forsøges« .... Disse Linier, som godt kunde være skrevne igaar, er 50 Aar gamle! Det er endeligt Le Chatelier, man kan takke for de Tanker, der maatte føre til Resultatet, og for de Love, som gælder for Ammoniaksyntesen. Disse var mine Forgængere paa den Vej, jeg slog ind paa. Jeg skal her minde om, at Ammoniaksyntesens ') L’Ammoniaque par Ch. Tellier, Paris 1867. 2) Brints og Kvælstofs langsomme Forbinden sig med hinanden over reduceret Jern.