Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk
Forfatter: G. Claude
År: 1922
Serie: Særtryk af Teknisk Tidsskrift Nr. 31
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 15
UDK: 661.5
Foredrag holdt den 23. Maj 1922 i Danmarks Naturvidenskabelige Samfund
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Princip bestaar i at underkaste Blandingen N + II3
en samtidig Tryk- og Temperaturpaavirkning ved
Tilstedeværelse af et passende, katalytisk virkende
Stof. Ved Haber’s Fremgangsmaade er Trykket 200
Atmosfærer, Temperaturen omkring 600°, og Kata-
lysatoren er hovedsageligt Jærn. Det er denne Pro-
ces, der er sat i System af »Badische Anilin« og af
dette Selskab udnyttet i en enorm Maalestok i de
berømte Oppau-Værker, og som har muliggjort det
for de fra Omverdenen ved Blokaden afskaarne Ty-
skere at undvære Chilisalpeteret og at forlænge Kri-
gen 3 dødbringende Aar.
Det var indlysende, at jeg ikke kunde kappes
med det mægtige »Badische«, hvad Storstiletheden
angaar. Mine Bestræbelser maatte udelukkende gaa
ud paa at se ved Hjælp af kraftigere Midler at faa,
hvad »Badische« opnaar gennem den storstilede Ar-
bejdsmaade. Jeg rettede min Opmærksomhed mod
Anvendelsen af meget høje Tryk — som jeg kalder
Enormtryk (hyperpressions).
Tilvejebringelsen af E n o r m t r y k.
— De kemiske Ligevægtsligninger viser, at Ammo-
niakindholdet til at begynde med vokser proportio-
nalt med Trykket. Dette kan imidlertid ikke ved-
blive uendeligt, thi selv ved uhyre Tryk er det i hvert
Fald udelukket at faa over 100 pCt. Ammoniak.
Men hvor begynder den uundgaaelige Formind-
skelse i Stigningens Størrelse? Hvis det er i Nær-
heden af de 200 Atm., som Haber benytter, vil det
være unyttigt at gaa højere. Men skulde denne Frygt
bekræftes, maatte Ekstrapolering af Haber’s sidste
Resultater vise, at der ikke var nogen stor Gevinst
ved at lade Trykket stige til 1000 Atm., — hvilket jeg
havde i Sinde at prøve. Kurven i Fig. 1 viser, hvor
meget Udbyttet afviger fra Proportionaliteten. Det
er utvivlsomt denne relativt mindre Gevinst ved de
1 2 4 8
________ Fig. 2.
■ ■ '■■■' •••> ■ ■
meget høje Tryk — i Forbindelse med de Forestil-
linger, man havde og for Resten endnu har om, al
Vanskelighederne vokser enormt hurtigt med Tryk-
ket — der har standset Haber og hans dygtige Med-
arbejdere.
Det ved Kurven viste, endnu meget store Mer-
udbytte var derimod tilstrækkeligt kraftig Opmunt-
ring for mig, der var overbevist om, at den meget
store Trykstigning let lod sig iværksætte.
Lad os betragte et Stempel P, der i en Cylinder
C sammentrykker en Luftart, som til at begynde med
har Atmosfærens Tryk. Gaar man trinvist frem og
lader hver Stempelforskydning være halvt saa stor
som den foregaaende, faar man, naar Stemplet før-
ste Gang vandrer den halve Cylinderlængde, de føl-
gende Forskydninger: 74, Vs, 716 o. s. v.1).
For hver Forskydning fordobles Trykket. Dette
sidste gaar fra 1 til 2 Atm., fra 2 til 4, fra 4 til 8
Atm. o. s. v.; man vinder altsaa: i det første Trin
*) Cylinderen forudsættes anbragt i det tomme Rum og For-
skydningerne af Stemplet saa langsomme, at Sammentryk-
ningen bliver temperaturkonstant.