Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Naar den skal blandes med vand, maa man helde den
langsomt som en tynd straale i vandet, men aldrig vand i
svovelsyren, da dette er meget farlig.
Svovelsyre er ikke giftig, men da den i ublandet til-
stand er etsende, vil den fremkalde brandsaar paa huden
og bør derfor paasættes et giftmerke og opbevares godt.
Kvælstof, N = 14.
Denne farveløse gasart kan ikke brænde og ikke hjælpe
til ved forbrændingen.
I fri tilstand virker den dræpende, men i forbindelse
med andre grundstoffer er kvælstof nødvendig for alt liv
paa jorden. Det findes i mange organiske stoffer, f. eks.
i eggehvi tes lofter, og i en hel del av de uorganiske.
Ammoniak, NH3
er kvælstoffets forbindelse med vandstof. I naturen dannes
den naar dyriske stoffer forraatner, og naar disse eller plante-
stoffer ophetes nten tilgang av luft.
Den er en farveløs gasart med sterk ubehagelig lugt.
Den opløses let i vand, og dette ammoniakvand er det som
sælges under navn av salmiakspiritus. Det faaes ved
fabrikation av belysningsgas.
Ammoniak er en base, og dens vandige opløsning rea-
gerer alkalisk.
Salpetersyre, HNO3
(Skevand)
er kvælstoffets forbindelse med surstof og vandstof. Den er
en sterk syre. Den fremstilles av et kvælstofholdig salt,
salpeter, ved at destillere dette med svovelsyre. Salpeter-
syre findes i tordenregn, og kan i smaa mængder dannes
naar elektriske gnister slaar gjennem fugtig luft.
Naar den er ren, er den en etsende, sur, farveløs væske,
der ryker i luften. Den er tyngre end vand, 1 lit. ved
15° veier kg. 1.530.
Den salpetersyre som gaar i handelen, er ikke saa