Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

8 tung, da den er fortyndet med vand. 1 lit. veier ved 15° omkring kg. 1.250. 40 cm.3 salpetersyre maalt i et gradert glas vil veie 50 gr. Salpetersyre virker sterkt oksyderende. Den angriper mange organiske stoller og opløser de Heste metaller, idet den avgir en del av sit surstof til disse, og videre overfører dem til salpetersure salte. Da den er meget etsende, bræn- der den hul paa tøi, sætter gule pletter paa huden og tar farven av malte og farvede gjenstande, hvorfor den maa be- handles med megen forsigtighet og opbevares paa flaske med glaskork. Kulstof, C = 12. Dette grundstof lindes i mange mineralske forbindelser, desuten i alle organiske stoller, av hvilke alle levende væsener, dyr og planter er opbygget. I fri tilstand lindes det mere og mindre rent i form av kul. Brænder man træ, tøi eller ben, vil dette bli sort. Del er kulstoffet, som er igjen. Ved endnu sterkere varme vil ogsaa dette forbrænde, og de rester som er igjen i form av aske, indeholder kun mineralske stoffer som salte av natron, kali, kalk m. m. Naar kulstof forbrænder, forener det sig med surstof og danner kulsyregas, CO2. Denne kan ogsaa dannes ved lavere temperatur, naar organiske stoffer gjærer, f. eks. øl- og vingjæring. Den kulsyregas som brukes i industrien, faaes væsentlig ved kalkbrænding. Kulsyre er en giftig, farveløs gasart, der smaker svakt sur og er meget tyngre end luften. Den kan under sterkt tryk fortættes til en væske. Kulsyre kan ikke brænde og ikke underholde forbræn- dingen. Den opløses i vand. 1 lit. vand opløser 1 lit. kulsyre ved almindelig temperatur. Den vandige opløsning forholder sig som en svak syre, der med baser danner kul- sure salte. Klor, Cl = 35.5. Klor lindes ikke i fri tilstand i naturen, men frem- stilles av koksalt, der er klorets forbindelser med natrium.