Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

10 Det faaes ved inddampning av havvand og findes paa mange steder av jorden som mægtige lag. — Stensalt. Det indeholder ikke kemisk bundet vand, «krystal- vand», men der er dog i dets krystaller en del vand, som ved opvarmning sprænger disse og gir den knitrende lyd. Salt opløses like let i koldt som i varmt vand. 100 gr. vand 0° løser 35 gr. salt. Det virker til at fæste og forhøie farven. Soda. Kulsurt natron, Na2 CO3 + 10H2O. bør fik man dette salt av nogen strandplanters aske. Nu fremstilles det kunstig paa forskjellige maater av kjøkkensalt. Soda er store hvite krystaller, som let forvitrer, mister sit krystalvand i varm luft og gaar over til et hvitt pulver. Den opløses meget let i koldt og varmt vand. Ved glødning av krystallinsk soda biir denne vandfri og gaar over til kalcinert soda (Na2CO3). Den er et tungt, melagtig, hvitt pulver, som ikke forandres av luften eller paavirkes av fugtighet i denne. Dette pulver opløses lettest i varmt vand; 100 gr. vand ved 32° opløser 59 gr. vandfri soda. Den vandige opløsning reagerer alkalisk. Da almindelig soda indeholder mere end sin halve vegt av vand, er det fordelagtigere at benytte den kalcinerte soda, der ogsaa sælges under navn av sohvay eller ammoniaksoda. Kalium, K = 39. er som natrium et grundstof, der ikke forekommer frit i naturen, men som dette i form av en stor mængde salte, hvorav det kan fremstilles rent. Det er et sølvhvitt, voksbløtt metal, som i fugtig luft straks gaar over til kalihydrat, der sælges under navn av ets-kali og er endnu sterkere etsende end etsnatron. Det er som denne en sterk base, der reagerer alkalisk og forener sig med syrer til salte. Asken av løvtrær indeholder kalium i form av forskjel- lige salte, især kulsure og svovelsure.