Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

13 Lerjord, A12O3, er aluminiumoksyd, og dette kan danne salte baade med syrer og andre metaloksyder. Aluminium lindes ofte i de laverestaaende planter som jamne, sop og lav. Alun. Kaliumaluminiumsulfat, KA1(SO4)2 + 12H2O, Dette salt indeholder aluminium, kalium og svovelsyre. Tidligere blev det fremstillet av alunskifer, som ofte var jernholdig og gav et mindre rent produkt. Den romerske eller kubiske alun, der blev utvundet av den rene alunsten som tindes i Italien, ansaaes for den bedste, da den var fri for jern. Nu fremstilles den kunstig av ren lerjord ved hjælp av svovelsyre og tilsætning av kaliumsulfat, og er da jernfri. Alun er store, tunge, vandklare krystaller, der pulveri- ser! ser ul som et grovkornet, glasagtig, Iwitt putver med en sammensnerpende smak. I vandig opløsning reagerer den svakt surt. Den opløses let i koldt og varmt vand. 1 lit. vand opløser ved almindelig temperatur 150 gr. alun. Alun er et vigtig middel i farvningens tjeneste, idet den forbinder sig baade med uld, bomuld og linfibrer og samtidig med farvestoffene, hvorved den biir et bindemiddel mellem disse og stoffet. Som oftest er jernfri alun bedst til farvning. Den kan prøves ved til en opløsning av alun at sætte litt svovel- ammonium, (NH4)2S. Hvis der tindes liil jern, vil opløs- ningen bli grønlig, hvis der er meget, avsætles et sort bundfald. Tin, Sn = 118. lin lindes ikke i naturen som metal, men ulvindes ved röstning (ophetning) av mineralet tinsten, der forekom- mer i Tyskland, England og Ostindien. Det er et sølvhvid, blød metal, som knirker naar det bøies. Dets farve forandres ikke ved luftens paavirkning; det smelter ved 230°. 2 — Farvelære.