Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

14 Da det ofte indeholder bly1, bør man undersøke om disse kjendemerker paa rent tin er tilstede. Det forekom- mer i handelen som fine, tynde baand, baandtin, som tykke, runde stænger, stangtin, og som smaa kornete stykker, granulert tin. Alle sorter kan benyttes, men stangtin faaes ikke i saa smaa stykker som er nødvendig til brak ved farvning, hvorfor del først maa høvles eller smeltes. Man helder det smeltede tin forsigtig i koldt vand og granulerer, sønder- deler det paa den maate. Det opløses ikke av vand, hvorfor man for at kunne bruke det til farvning først maa opløse det ved hjælp av salpetersyre. Jern, Fe = 56. Jern, der er det vigtigste av alle metaller, lindes sjel- den i fri tilstand, men dets forbindelser er tilstede i hele den levende og livløse natur. Jern faaes av jernholdige malme ved rosining og smelt- ning med kul. Det er et graahvitt, haardt, tungt metal, som med syrer danner jernsalte. Rust fremkommer naar jern oksyderes ved at hen- ligge i fugtig luft. Denne jernforbindelse lindes paa bun- den av tjern og sjøer som myrmalm. Jern vitriol, «gron vitriol», «fiktril>, »sværte», «svorte». Svovelsurt jernoksydul, ferro- sulfat, FeS04 + 7Hao. Dette salt faaes ved at opløse jern i fortyndet svovel- syre. Ved avkjøling dannes da grønne, klare krystaller av jernvitriol. Ved al opta surstof av luften taper den noget av sin reducerende evne og biir brunlig; derfor er den rent grønne jernvitriol den bedste. Den er let opløselig i vand. 100 gr. vand ved 15 opløser 70 gr. jernvitriol. Jernvitriol brakes især til hjælp ved fremstilling av 1 Bly taper hurtig sin glans i fugtig luft; det er en halv gang til saa tungt som tin og smelter først ved 355°.