Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Farveplanter.
Planternes kemiske forbindelser.
Alle planter indeholder foruten de mineralske stoffer:
kalk, natron, kali m. m. ogsaa vandstof, surstof, kvælstof
og kulstof.
Disse sidste danner de vigtigste organiske forbindelser
hvorav enhver plante er sammensat.
En hel del saadanne forbindelser er fælles for de
Heste planter; men en del er ogsaa særegne for de for-
skjellige arter eller slegter, hvorved planterne faar visse
egenskaper som gjør dem tjenlige ti] et bestemt bruk.
De i farveplanter oflest forekommende organiske stof-
fer er:
Garvesyre (garvestof), som er en kvælstoffri, organisk
forbindelse, er meget utbredt i planteriket. Den fore-
kommer især i trærnes bark, men findes ogsaa i rotter og
frugter, samt som sykelige utvekster paa blade. Imellem
findes garvesyre i stammens ved. Garvesyren har en
snerpende smak, og dens vandige opløsning danner ved
tilsætning av jernvitriol mørkt farvede grønne eher sorte
forbindelser.
Garvesyrens kemiske sammensætning er ikke den samme
for alle planter.
Her skal nævnes nogen av de mest kjendte garve-
s toffer: