Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

18 Ekegarvesyre er i ren tilstand en gulbrun masse. Den opløses let i vand og gir med jernsalle sort farve. (Den findes i bark og ved av ek.) Galeplegarvesyre. (Tannin). I ren tilstand er den en lys- gul, glinsende masse uten lugt, men av sterk sammensner- pende smak. Den opløses let i vand med sterk sur reaktion. I forbindelse med garvesyren i planter findes ofte et bitterstof og et farvestof. Disse to grupper er ofte saa sam- menblandet at de er vanskelige at fremstille hver for sig. Farvestoffene forekommer for en stor del som kro- mogener, d. v. s. ufarvede bestanddele i planter, der ved oksydation gaar over til et bestemt farvestof. Disse bestaar i regelen av kidstof, vandstof og surstof, mange ogsaa av kvælstof. De farvestoffer som findes i forbindelse med en gaivesyre eller et bitterstof, viser sig ofte at være mere holdbaie end de hvor dette mangler. Da planterne ogsaa indeholder gummi, stivelse, eggehvite, harpiks og olje, hjælper dette ofte til al binde farven fastere til det stof som skal farves, samt til at gi del glans. De vigtigste organiske forbindelser som findes i vore kjendte farveplanter, er: Oksalsyre, der findes meget utbredt i planteriket som oksalsure kali-, natron- og kalksalte. Den har en sur smak og er giftig. Vinsyre, som er en av de mest utbredte organiske syrer, forekommer delvis fri, delvis som kali- og kalksalte, især i søte og sure bær, men ogsaa i ringe mængde i rot, bark, ved og blade. Den smaker sterkt, men behagelig surt. Chrysophansyre er uten lugt og smak, av gul farve, som ved tilsætning av alkalier gaar over til rødt. Betuloresinsyre er hvit og smaker bittert. Den fore- kommer i det hvite mel paa bjerkeblade. Gallussyre er larveløs, av svak syrlig smak. Den op- løses i alkalier med brunsort farve. Calhitannsyre er en garvesyre med ravgul farve, som med tilsætning av jernvitriol biir grøn.