Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

50 Da al uld indeholder vand, og den let trækker fug- tighet til sig fra luften, bør den opbevares paa et tørt sted. Fuldstændig vandfri biir ren uld først ved en temperatur av 110 0 C. Den opløses let av varm, sterk natronlut, mens den kun langsomt angripes av sgrer. Da ulden paa det samme faar er meget forskjellig, bør den under klipningen sorteres godt. Delte maa ialfald gjøres før spindingen. Den kan deles efter finhet og bløthet i 4 sorter. 1ste kvalitet sitter paa ryg, sider og kryds. 2den — sitier paa laar, siderne af baken og oventil paa halsen. 3dje — sitter paa skanker, boger og under halsen, ide — sitter paa hode, hale, ben og buk. Ved farvningen kommer det meget an paa at ulden er godt sortert, da fin og grov, bløt og strid uld ikke trækker like meget farvestof til sig. Ulden, garnet eller tøiel biir let skjoldet, ujevnt i farven, naar forskjellige uldsorter er kardel sammen. Hver for sig kan farverne bli jevne og vakre, selv om ulden er grov. De bløteste uldsorter biir i regelen dypere i farven, mens de mere stride ofte faar en høiere glans. Vaar-idd, der er kortere og mykere, trækker mest farve lil sig. Høst-uld derimot, som er mere strid og lang, biir gjerne noget lysere. Av de i handelen forekommende uldsorter kan nævnes: Karde-uld der er fin, bløt og sterkt kruset, brukes lil uldgarn, veft og alle stoller der skal være ru, og som skal stampes, filtes sammen eller ha loddent utseende. Kam-uld er lang, næsten glat og meget sterk. Den brukes til kamgarn og forskjellige stoller som skal være glatte. Cheviot-uld, der er en mellemsort av de foregaaende, benyttes til cheviotgarn. Lam-uld er første gangs klipning av lam. Den er fin og bløt, men ikke sterk. Garve-uld faar man som avfald naar faarehuder garves.