Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

60 lugt, kan det farves uten at vaskes; i motsat fald maa del først vaskes i et sodavand, eller lægges nogen timer i et svovelsyrevand. Ved farvning maa som oftest stoffet være vaatt, h\oi- for det bør ligge i rent, koldt vand til det skal farves, dog ikke længere end 2—3 dage, og der maa byttes vand hver dag. Hvis det skal tørres, maa det ske saa hurtig som mulig. Lang tørk gjør stoffet gult og gir det en ubehagelig lugt. Del maa ikke ligge halv-vaatt; enten maa det ligge i rent vand eller tørres vel. Det maa altid vætes i varmt vand, i koldt biir det ikke hurtig nok gjennembløtt. Stoffets behandling under beisning og farvning. Alle kjeler maa være blankskurt og alle øser, kjeppei og apparater vel rengjort og paa plads, saml beisnings- midler, farvestoffer og tilsætnings-kemikalier paa rede haand, før man begynder farvningen. Til beisning og farvning bør man benytte saa stoi kjel at den staar i et passende forhold til den mængde stof som skal farves. Vandets eller farvesuppens maal maa altid staa i et visst forhold til stoffets vegt. 7 kg. stof fordrer 30—M liter væske. Til mindre dele stof maa man beregne forholdsvis lilt mer væske, hvorimot der til flere kilo stof kan være litt mindre væske pr. kg. Tunge stoffer, som tar liten plads, behøver mindre væske, mens let slof, der tar større plads, foidiei meie. I det hele gjælder det al stoffet altid liar godt rum i kjelen og ligger saa løst i suppen at det med lethel kan bevæges. Hvis det ligger trangt, biir det skjoldel og ujevnt. Uld kan kokes i en mindre kjel, da den ikke tar saa stor plads som garn og tøi; den maa dog ligge løst. Man maa sørge for at stoflet er opklemt av vandet eller beisesuppen og færdig til at lægges i beise- ellei farvesuppen naar denne er passe varm. Fon esten maa