Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
uld, garn og tøi behandles paa forskjellig maate under
beisning og farvning.
Garn behandles lettest ved at hesplene trækkes ind
paa glatte, runde kjepper (se side 55), og hesplene maa
hænge godt ned i suppen. Der maa være saa mange
kjepper at hesplene kan hænge løst og frit ved siden av
hverandre. Mens garnet trækkes ind paa kjeppene, kan
disse ligge over to stolrygger eller træbukker (se tig. 46).
Naar alle hespler er
trukket greit og glat
paa kjeppen, klemmes
endnu engang vandet
ut av hesplenes nedre
dele og vendes rundt,
saa disse kommer op
paa kjeppen. Paa den
maate biir alt like vaatt.
Biir garnet hængende
en stund før det kan
komme i beise- eller
farvesuppen, maa dette
gjenlages liere ganger,
Fig. 46.
forat der ikke skal bli tørre flekker.
Naar suppen er passe varm, tar man alle kjepper paa
én gang op i kjelen, vender hesplene hurtig rundt kjep-
pene, saa de biir vel gjennemtrukket, hvorpaa man fort-
sætter langsommere hermed under hele kokningen. Man
tar med peke- og tommelfingeren en hespel ad gangen
like over kjeppen, hvor den er koldest, løfter den op saa
den kommer rundt, og lar den avkjølede del falde ned i
kjelen, mens den anden, hete del kommer op paa kjeppen
(se fig. 47).
Der kan begyndes med den bakerste kjeps venstre
hespel og fortsættes fremover til alle hespler er snudd
rundt. Kjeppene løftes saa op og ned, frem og tilbake
én gang, saa suppen kommer i bevægelse, hvorefter man
atter vender hesplene omkring. Hvis man vil spare sine
5 — Farvelære.