Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening
Forfatter: Hilda Christensen
År: 1908
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 115
UDK: 667.23(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
fingrer, kan ogsaa hertil brukes en liten glat pinde, der
stikkes ind under hespelen og hvormed man løfter denne
op og vender den. Denne kan dog ikke brukes med det
samme man har garnet i
Fig. 47.
suppen, naar det gjælder
at vende hurtig omkring;
det gaar da for langsomt.
For beisningens og en-
kelte farvers vedkommende
kan hesplene, naar disse er
kokt en tid, tages av kjep-
pene og lægges ned i sup-
pen, men de bør da for
hver kjep trækkes ind paa
en snor som ligger løst
ned i suppen, og hvis
ender er fæstet til kjelens
ører eller til et par kjepper
Man maa stadig holde
som ligger over dennes kant.
garnet i bevægelse med en farvespade (se side 55).
Det maa ikke lægges ned i kjelen før det har kokt
V2 time eller alle hesplene er vel gjennemtrukket av far-
ven, saa at disse er mørkere end farvesuppen.
Har man meget og fint garn, bør det helst være paa
kjeppene til det er færdigkokt, og først lægges ned naar
det skal avkjøles.
Garn maa koke meget langsomt for ikke at bli ugreit,
og det maa stadig holdes nede i suppen, saa del ikke
flyter op.
Uld maa koke meget langsomt, ellers vil den let tøves
sammen. Den holdes nede i suppen og vendes foisigtig
og langsomt rundt med farvespaden, saa den stadig er i
bevægelse.
Man kan ha ulden i el net eller en pose under beis-
ning og farvning; men den maa ligge løst.
Tøi kan gjerne koke sterkt; det holdes da i raskere
bevægelse og har ikke saa let for at lægge sig i folder.