Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

68 For at gi farverne en avdæmpet eller mat tone, kan man tilsætte et eller andet metalsalt (se syrer side 5). Dette vil da bevirke at farven biir mørkere, med et an- strøk av graat, grønt, brunt eller blaat, alt efter som del virker paa plantens farvestof. Hvis et saadant metalsalt skal tilsættes en farve, maa det først opløses i varmt vand. Stoffet tages op av kjelen før man har tilsætningen i farvesuppen, hvorpaa den om- røres vel og avkjøles med en del koldt vand. Man har atter stoffet i og fortsætter kokningen. Naar stoffet er færdigkokt, biir det i regelen liggende i farvesuppen til denne er kold. Der gives dog enkelte farver hvor dette ikke lar sig gjøre uten at stoffet holdes i stadig bevægelse eller trykkes godt ned. Nogen farvesupper avsætter nemlig en hinde paa overflaten naar de avkjøles, og denne hinde sætter pletter paa stoffet, hvis det flyter op. Dette gjælder særlig farver som er tilsat jernvitriol. De væsentligste kjendemerker paa at farvningen er vel utført er: At stoffet ikke farver av ved gnidning. — At det er godt gj en nem farvet, saa at selv det tykkeste stof ikke er lyst indi naar det klippes over, og at det ikke er plettet eller skjoldet. Gule farver. De fleste farveplanter indeholder gule farvestoffer. Disse farvestoffer er for mange planters vedkommende saa like at de kan benyttes istedenfor hinanden. De gule farver disse planter frembringer, er dog saa forskjellige at de ikke kan sættes sammen i ett arbeide. Alle gule farver er lette at behandle, men fremgangs- maaten er ikke ens for alle planter. Naar planter med gult farvestof kokes i fortinnet kjel, biir farverne lysere og mere grøngule end hvis man bruker en ufortinnet kjel. Det er derfor heldigst at bruke den sidste, da de gule farver let biir for grønlige.