Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

67 stoffet fuldstændig tørt, ellers biir det ujevnt farvet. De fugtige pletter trækker nemlig farven hurtigere til sig og biir da mørke. Naar man skal farve med olium, maa farvesuppen altid kun være melkevarm idet stoffet lægges i. I en hel del farvesupper kan man faa lysere efter- farver, der for manges vedkommende er ganske vakre, hvorimot en del kun kan benyttes som grund eller under- farver for mørkere farver, hvorved man kan spare en del farvestof. Hvis man benytter en saadan efterfarve som grund, vil det færdig farvede ikke faa den samme nuance som naar stoffet er hvitt. De fleste efterfarver er mindre egte end de oprindelige. Ved efterfarvning i brukt farvesuppe maa ogsaa stoffets vegt staa i et passende forhold til farvesuppens styrke og mængde. 100 gr. stof kokt i farvesuppe som er benyttet til 1 kg. stof, vil bli betydelig mørkere end om man i samme suppe koker 1/a kg. Jo lysere man derfor vil ha efterfarven, desto mere stof maa der farves, eller ogsaa maa der slaaes bort en del af farvesuppen og tilsættes koldt vand, saa den biir svakere. Hvis man finder at farven biir for mørk, kan stoffet tages op av farven og kokes færdig i rent vand. Til de lyse farver maa man altid ha svak beis og farvesuppe. I sterk suppe og ved for kort kokning trænger ikke farvestoffet godt ind i uldfibrene, og farven biir mindre holdbar. Sammensatte farver. Naar stoffet skal kokes i to farvesupper for al opnaa en bestemt farve, er at bemerke: Man kan ikke sætte en lys farve paa en mørk grund. Den mørke farve vil kun bli en del forandret, men der biir ingen ny farve, og hvis man sætter en mørk farve paa en lys grund, vil denne kun forandre den mørke farves nuance. Der maa altid være et vissi forhold mellem de forskjellige farvestoffer, hvis man vil opnaa en bestemt sammensat farve.