Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

66 pletter. Syren i alunen indvirker paa tinnet i kjelen, som derved sætter pletter paa stoffet. Disse kan ikke sees før dette er farvet. Man kan meget godt beise den ene dag og farve den næste. I enkelte tilfælde skal det beisede stof skylles før farv- ningen, og i andre skal det først tørres. Det vil bli an- merket ved hver opskrift. Da beisningsstoffenes mængde er forskjellig, vil deres vegt, der altid slaar i forhold til stoffets vegt, findes anført ved hver opskrift. Der skal 8—10 liter vand til 250 gr. stof. Farvning. Alle tørre og tørrede planter og plantestoffer sættes i bløt dagen før de skal kokes. De biir derved bedre ut- nyttet. Hele planter, grove stilker og bark maa hakkes eller knuses smaat, før de sættes i bløt eller kokes. Til planternes og de øvrige farvestoffers utkokning tar man med det vand hvori de er opbløtt, og derpaa fyldes saa meget vand at der biir en tilstrækkelig mængde suppe til farvningen. Man maa beregne 8—10 liter farvesuppe til 250 gr. stof. Der behøves mer vand til tørre end til saftfulde planter. Naar planterne er ulkokt, silos de gjennem el klæde og skylles over med litt vand for at faa farvesuppen vel ut. Dette vand slaaes da i farvesuppen. Er farvestoffet ulkokt i pose, behøver suppen ikke at siles. Hvis kjelen biir anløpet under planternes utkokning, maa den mørke kant vaskes eller skures av før man be- gynder at farve. For de fleste farvers vedkommende bør farvesuppen være en del avkjølet før man har det beisede slof i. Boisen maa da være klemt vel ut av stoffet. Skal man ha tørt stof i farvesuppen, maa denne være aldeles kokende og