Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

65 da bør man faa mat damp-pres og ikke blank, da den matte gjør tøiet meget vakrere. Hvis stoffet biir skjoldet eller ujevnt under farvningen, kan grunden være: Daarlig sortert og sammenkardet uld. — Slet vask. — Vaate, tørre eller halvtørre flekker paa det ufarvede stof. — For trang plads i kjelen. — Unøiagtighet under ar- beidet ved beisning og farvning. — Daarlige farvestoffer og slet tørrede planter. Beisning. For at gjøre stoffet mottagelig for farven, maa det som regel beises først. Dette sker ved at la det koke 1—2 timer i rent vand, hvori er opløst et eller flere kemikalier saasom alun, vinsten, jernvitriol, kobbervitriol, kromsur kali m. m. I enkelte tilfælde brukes et avkok av en eller anden plante som beisningsmiddel, f. eks. jamne. 77/ alun- og vinstensbeiser maa vandet være kokende og disse kemikalier godt opløst og omrørt før man har stoffet i. De beiser hvortil man bruker kromsur kali, jeim- og kobbervitriol, maa kun være melkevarme naar stoffet lægges i. Kemikalierne maa først opløses i lilt kokende vand og dette tilsættes koldt, hvorpaa det omrøres vel. Hvis denne sidste slags beis er for varm, vil stoffet bli skjoldet, da det trækker den varme beis til sig saa hurtig at man ikke kan faa vendt stoffet raskt nok om- kring i kjelen. Har man meget stof, bør beisevandet kun være lunkent. Alt stof skal lægges vaatt, men vel avklemt i beisen, og naar det er færdigkokt, skal det i regelen ligge heri til det er koldt og skal farves. Man bør helst tømme det hele i en træbutt, balje eller stenkar og la del avkjøles heri. Ved al bli liggende i kjelen faar garnet imellem pletter. I fortinnet kjel er dette altid tilfældet. Deri vil det garn som biir farvet gult, blaal eller grønt, faa lysere