Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

78 Naar kochenillen har kokt længe nok, maa suppen skummes, og den mørke kant der har avsat sig paa kje- lens indre side, maa tørres bort før man tilsætter de øvrige saker. Disse farvesupper skal være kokende naar stollet kommer i, og for mange av farvernes vedkommende maa stoffet kokes i rent vand og tørres før det kommer i suppen. For det meste beises ikke stoffet til disse farver, men beisestoffene tilsættes suppen. Alle kochenillefarver er egte, men de hvortil der bra- kes litet tinopløsning, biir i tidens løp litt mørkere. Opløsning af tin. Salpetersyren (se side 7) fyldes paa en klar flaske eller glaskrukke med tætsluttende lok. Den opblandes med 3—4 ganger saa meget koldt vand, og hertil sættes nu litt efter litt det i smaa stykker brakkede lin. Blan- dingen bør holdes kold og aldrig bli varmere end 15 ; ti da biir den let hvil. Man lar det gaa 5—10 min. mellem hver gang man har nyt tin paa. Naar det er kommet paa, omrores det hele med en træpinde og staar ganske rolig til næste dag. Naar linopløsningen skal benyttes, maa den ikke om- rystes, men den klare, gule væske siles forsigtig fra bund- faldet. Det gaar lettest gjennem et filtrerpapir. Opløsningen maa altid være klar gul. Hvis den er hvil eller melket, gaar den ikke an til røde farver, da disse derved biir malte og mindre egte. Har man ikke filtrer- papir, kan man hjælpe sig med et stykke fint, tæt lerret. Bundfaldet slaaes bort. 27. Kardinal rødt. Tinopløsning 250 gr. garn. 4 gr. tin. 50 gr. salpetersyre. 150—200 gr. vand. 50 gr. vinsten. 100 gr. kochenille. Vinstenen og kochenillen støles og sættes i bløl sammen.