Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910

Forfatter: Otto Asmussen

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær)

Sted: København

Sider: 78

UDK: 061.23(489)For

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
Borgerskabets Opmærksomhed og lede dets Interesser i en bestemt Retning end egentlig at bidrage positivt til Byens Ud- smykning. Blandt saadanne Opgaver maa nævnes Agitation for Byens Renlighed og Beplantning af Gader og Gaarde, angaaende hvilke Emner der paatænkes afholdt et offentligt Møde. Ligeledes er det Meningen i Løbet af den kommende Tid at afholde nogle Med- lemsmøder dels om Bebyggelsen af de ydre Distrikter (med Frem- visning i Lysbilleder af de i sin Tid af Kommunen præmierede Bebyggelsesplaner), dels om vore Gravmindesmærker, angaaende hvilke det er Hensigten at vise i Lysbilleder, hvor smukke de gamle Gravsten var, samt hvor grimme de Gravsten som oftest er, der nutildags anbringes paa vore Kirkegaarde, fordi Stenhug- geren ikke i tilstrækkelig Grad søger kunstnerisk Assistance. Det gaar med en Gravsten som med et Hus. Prøver man paa at opføre et Hus uden at søge Hjælp hos en — vel at mærke dygtig — Architekt, bliver Resultatet derefter. Der er desværre Eks- empler nok i vor By. Som det altsaa vil ses, er der Opgaver nok at tage fat paa. Men skal Foreningen sættes i Stand til at udrette noget i alle disse Sager, maa den regne paa Støtte fra Borgerskabet. Den bør tælle saa mange af Byens Borgere som sine Medlemmer, at den alene i Kraft af sit Medlemstal kan vente at finde Øren- lyd paa rette Sted. Sagkundskab kan være godt nok, men hvad betyder den i dette Tilfælde, naar man ikke samtidig kan møde op med en velspækket Børs? Alene Agitation koster Penge — mange Penge. Der skal i vore Dage stærke Midler til at vække Opmærksomhed om en Sag. Det kan ikke siges ofte nok, at kun gennem Skønhed naas Kultur. Giv Kjøbenhavn Skønhed, saa gives derigennem dens Borgere Kultur. Thi hvorledes skal man vel kunne vente, at Mennesker, der til daglig færdes i grimme Bydele, i stygge, usunde Gader, af sig selv skulde finde paa at forlange noget til Erstatning for deres Hustanders ogGaardes stinkende Smuds? Nej udefra maa Paavirkningen komme. Og vi har langt igen, inden vi faar renset alle Fortidens Synder ud. Ildebrand og