Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
1885-1910

Englændere har vel hærget vor gode By i sin Tid, men ogsaa vi selv har yderligere skændet og brændt, revet ned og bygget op, og den Fortræd, hensynsløse Byggespekulanter har voldet, er ikke den mindst vanskelige at faa gjort god igen. Men imod slig Fremfærd maa der dæmtnes op! Der er saa lidt tilbage af det smukke, gamle Kjøbenhavn, at vi ikke har Raad til at miste mere. Der burde være en Lov om Byens Skønhed, en Lov, der kunde hindre de Hæsligheder, der fremkommer, fordi en- hver, naar blot Byggeloven respekteres, kan bygge, hvad han vil og hvor han vil. Der burde findes Midler, hvormed man kunde modvirke den private Spekulation, der altfor ofte arbejder Haand i Haand med den raaeste Smag — om Ordet Smag overhovedet kan bruges i denne Forbindelse —, Midler til at værne om de ideelle Interesser, hvilke sidste meget godt kan forenes baade med de praktiske og økonomiske In- teresser. „Saa er By som Borger“ — staar der flere Steder i Ny- rops skønne Raadhus, og der ligger i disse Ord en stor Sand- hed, større end mange maaske tror. „Sig mig, hvem du om- gaas, saa skal jeg sige dig, hvem du er“ — dette er med en lidt fri Omskrivning omtrent Meningen med Fyndordet i Bor- gernes Hus. Vi har den By, som vi fortjener at have den, og det staar til os selv, om vi vil arbejde os ud af det Uføre, som tidligere Tiders tankeløse Skalten og Valten med Byens Udseende har ført os ud i. Mange Tegn tyder heldigvis paa, at vi kan, hvorfor saa ikke ogsaa i Gerning vise, at vi vil. Daarlig Architektur er en Fjende af al sand Kultur, man kan ikke fjerne den, ikke se bort fra den, den breder sig paa vor Vej og paatvinger sig vor Bevidsthed mod vor Vilje og vil gennem Slægtled efter os bære Vidne om vort kulturelle Standpunkt Forskønnelsesforeningen er netop et Forsøg paa at rejse en Vold mod det moderne Barbari i Kunst og Architektur. Dæm- mes der ikke op for den, vil Dekadencen brede sig, og det vil