Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Sneens Farve; men den er ogsaa den eneste, der bestandig lever blandt
Sne og Is. Ligesaa er den amerikanske Polarhare hvid hele Aaret
rundt i Overensstemmelse med, at den lever i saa godt som altid sne-
dækte Egne, medens derimod den gamle Verdens Polarharer kun er
hvide om Vinteren, men ogsaa lever paa Steder, hvor Sneen smelter
i Sommermaanederne, og hvor den hvide Farve da kun vilde være
til Skade. (Hos andre Dyr under lignende Livsforhold, f. Eks. hos
Rypen og Hermelinen, genfinder vi som bekendt den samme nyttige
Fig. 3. Jagt paa Moskusokser.
Farve veksel til de forskellige Aarstider, medens derimod sydligere le-
vende Former mangler dette Skifte og saaledes danner det ene Yder-
led i Farveskalaen: Mørkt — afvekslende Mørkt og Hvidt — fuld-
stændig Hvidt, efter som man fra de tempererede Egne nærmer sig
Polen).
Nogle har ment, at den hvide Tone udelukkende skulde skyldes
rent kemiske Aarsager, særlig Polaregnenes svagere Lysstyrke. At det
dog næppe er herpaa alene, men i det mindste tillige paa selve Nytte-
princippet, at de arktiske Dyrs typiske Farve beror, fremgaar af visse
Undtagelser, der ved første Øjekast synes at kunne omstyrte Teorien
om den hvide Farves Nytte, men, nærmere beset, viser sig dobbelt
interessante netop ved at bekræfte Regelen. Saaledes beholder Sabe-
len sin mørkebrune Pels hele den lange sibiriske Vinter igennem; men