Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
12 Sneens Farve; men den er ogsaa den eneste, der bestandig lever blandt Sne og Is. Ligesaa er den amerikanske Polarhare hvid hele Aaret rundt i Overensstemmelse med, at den lever i saa godt som altid sne- dækte Egne, medens derimod den gamle Verdens Polarharer kun er hvide om Vinteren, men ogsaa lever paa Steder, hvor Sneen smelter i Sommermaanederne, og hvor den hvide Farve da kun vilde være til Skade. (Hos andre Dyr under lignende Livsforhold, f. Eks. hos Rypen og Hermelinen, genfinder vi som bekendt den samme nyttige Fig. 3. Jagt paa Moskusokser. Farve veksel til de forskellige Aarstider, medens derimod sydligere le- vende Former mangler dette Skifte og saaledes danner det ene Yder- led i Farveskalaen: Mørkt — afvekslende Mørkt og Hvidt — fuld- stændig Hvidt, efter som man fra de tempererede Egne nærmer sig Polen). Nogle har ment, at den hvide Tone udelukkende skulde skyldes rent kemiske Aarsager, særlig Polaregnenes svagere Lysstyrke. At det dog næppe er herpaa alene, men i det mindste tillige paa selve Nytte- princippet, at de arktiske Dyrs typiske Farve beror, fremgaar af visse Undtagelser, der ved første Øjekast synes at kunne omstyrte Teorien om den hvide Farves Nytte, men, nærmere beset, viser sig dobbelt interessante netop ved at bekræfte Regelen. Saaledes beholder Sabe- len sin mørkebrune Pels hele den lange sibiriske Vinter igennem; men