Naturens Vidundere

13 paa den Aarstid opholder denne lille Maar, Hermelinens nære Slægt- ning, sig i de tætte Fyrreskove og klatrer om paa Grenene, med hvis Koglefrø den ofte maa tage til Takke; helst jager den dog her efter Smaafugle, og da er netop dens mørke Farve den til Nytte paa de mørke Grene, hvorimod Hvidt vilde forraade den. Ogsaa et udpræget Polardyr som Moskusoksen er brunt, og da dens aabne, skovløse Hjemstavn, Østgrønland og Amerikas arktiske Øgrupper, hele Aaret igennem er hyllet i Sneens Klædebon, bliver den, netop ved sin Farve, i høj Grad iøjnefaldende for sine Fjender, og det allerede paa lang Afstand. Tværtimod at være Moskusoksen til Skade gavner dette den imidlertid; thi dens vigtigste Forsvars- betingelse er at være i Flok med andre og danne smaa Hjorde. I paa- kommende Tilfælde gælder det da for den enkelte, hvis den er kom- men bort fra Flokken, eller denne gaar lidt spredt, om hurtigst mulig at kunne opdage sine Kammerater og samles med dem. Foruden Farven kunde andre karakteristiske Træk hos de arkti- ske Dyr fremdrages, f. Eks. de stærkt haar- eller fjerklædte Fødder hos Isbjørn, Sneugle og Rype; men det anførte maa foreløbig være nok til at vise, at Polarlandene saavel som Ørkenlandene har deres særlig »tilpassede« Fauna. Lignende Tilpasninger som Ørken- og Polar formernes har hen- holdsvis Steppe- og Højfjældsegnenes Dyr, men de er her mindre skarpt gennemførte, ganske som Ørkenens og Polar landenes Særmærker —- Sandet og Sneen — jo ogsaa er mindre fremherskende her. Med Ørkendyrene deler Steppens Fauna Evnen til at bevæge sig hurtig, hvad enten det nu er ved Løb, Spring eller Flugt. Antiloperne, men fremfor alt Hestene er vel blandt Pattedyrene de bedste Repræ- sentanter for ægte Steppedyr. Ikke en eneste nulevende Hesteart er Skovdyr, — alle lever de paa de aabne Stepper, og alle er de fortrin- lige Løbere. Men deres enhovede Fod er da ogsaa den mest fuldendte Løbefod, der eksisterer, og viser, sammenlignet med de uddøde fler- taaede Heste, der levede i en tidligere Jordperiode (se Afsnittet »Dy- renes Forhistorie«), hvor stor en Rækkevidde Naturens Tilpasnings- evne har. Overgangen fra de mere sumpige Egne til de tørre Steppers faste Jonl har ligefrem omskabt hele Fodens Type, — har ladet de unyttige Sidetæer, der kun vilde hemme Farten, forsvinde og har til Gengæld gjort Midtertaaen stærk og kraftig nok til at bære Legemets Vægt. Hestens Fod forener som ingen anden de to Egenskaber: Styrke og Lethed. Et andet udpræget Steppedyr, Strudsen, viser en tilsvarende Ud- vikling. De kraftige Bagbensmuskler og det lange, tykke »Løb« mel- lem Hælen og Tæerne, de brede, hovlignende Kløer og svære Træde-