Naturens Vidundere

puder, — alt dette er tydelige Tilpasninger til Livet i mere eller min- dre ørkenagtige Stepper. Her er der det interessante, at vi hos endnu levende Former af Strudsenes Familie næsten Skridt for Skridt kan Fig. 4. Kivi, nyzealandsk Struds. (Bemærk den lille Bagtaa.) 4 Fig. 5. Fod af en afrikansk Struds. følge hele Overgangen fra Sump- til Steppefod. Den lille nyzealandske Kivi (Fig. 4), som mest opholder sig i fugtige Bregnekrat, har endnu bevaret Bagtaaen, der her kan være til Nytte som Middel til at hindre Foden i at synke for dybt ned i blød Bund. Hos de øvrige au- stralske Strudse og hos Nan- duen paa Sydamerikas Græs- sletter er Bagtaaen forsvunden, men alle Fortæerne er bibe- holdte. Endelig hos den mest udprægede Slægt, den afrikan- ske Struds (Fig. 5), er ogsaa den ene Sidetaa forsvunden og den anden allerede stærkt reduceret, medens derimod Midtertaaen er usædvanlig kraftig. Tænkte vi os den ene, endnu tilbageblevne Side- taa ligeledes efterhaanden forsvinde, vilde vi hos Strudsene faa en lige saa typisk Løbefod som hos Hesten. Medens Strudsen slet ikke og andre Steppefugle, f. Eks. Trapperne, kun daarlig kan flyve, men derimod løber ud- mærket godt, er f. Eks. Lærkerne — ogsaa en Slags Steppedyr, om end mindre udprægede — fortrinlige Flyvere. Vor Marklærkes Evne til at stige lodret til Vejrs og holde sig svævende højt oppe i Luften er rimeligvis en oprindelig Tilpasning til at faa frit og vidt Overblik til alle Sider over det aabne Land. Et biologisk Træk, fælles for alle udprægede Steppedyr, er deres store Selskabelighed; man behøver blot at tænke paa de større eller mindre Flokke af Antiloper, Heste, Prærihunde, Kænguruer, Strudse og, for at nævne noget hjemligt, Agerhønsene (n. Raphønsene). Den samme Regel gælder her som i Naturfolkenes Liv: de aabne Stepper forener, de store tætte Skove isolerer. (Natur- ligvis er der her fra, som fra enhver Regel, Undtagelser, f. Eks. Pape- gøjerne og de fleste Aber.) Endvidere er Sanserne skarpe hos Steppedyrene; derom vidner Hestens meget udviklede Øremuskler, den fine Lugtesans hos Steppe-