Naturens Vidundere

273 ver sine elegante Cirkler deri, saa ofte Vinden faar dens elastiske Blade til at svaje til alle Sider (Fig. 156): Vinden selv tegner de sirligste Bølgelinjer med smaa Bjærgkæder og Længdedale, ganske som ude i Havet; og indeholder Sandet smaa Korn af det tunge Magnetjærn, synker de til Bunds i Vindfurerne, og de hvide Kvartsribber staar lysende skarpt. Hele Overfladen er levende: noget fyger bort, men mere endnu kommer tilfygende — jo mere der dynges op, desto hurtigere bliver Tempoet for Hjælmens og de andre store Klitgræs- Fig. 153. »Hvid Klit« med Marehalm og Bølgelinjer (Warming). sers Vækst. De kæmper for Lyset og Livet. Og saa indgroet er denne Kamp ble ven i deres Natur, at de daarlig nok trives uden den. Af det oprindelige Fjendskab mellem Planterne og det kvælende Sand er der gennem Kappestrid opstaaet et inderligt Fostbroderskab, saa at den ene Part næppe kan undvære den anden. Jo større og kraf- tigere Planten er, desto hurtigere vokser Klitten, — fordi der da er mere Læ. Omvendt: jo højere Klitten bliver, desto stærkere skynder Planterne sig at skyde Skud og Forgreninger, — fordi de maa værge deres Livsniveau. Intet Klitgræs viser dette bedre end Hiælmen, hvorom en af Klit- ternes første Skildrere, C. Andersen, skrev: »Der synes ingen Grænse at være for Plantens Vækst, saa længe der er Sandflugt. Klittaget Naturens Vidundere. 18