Naturens Vidundere

274 staar med sin Fod paa Klittens Bund og med sin Krone paa Klit- tens Top. . . . Dersom Klitten var gennemsigtig, vilde vi fra Plan- tens oprindelige Trevlerod og første enkelte Rodstok se den forgrene og udbrede sig med sine næsten utallige, traadformige Rødder gen- nem hele Klitten som et højt Træ med sit grønne Løvtag over sig for at beskærme den Flade, som den dækker med sin Krone.« Fraset det lidt vildledende »for at« giver dette et fortrinligt Billede af Hjælmen — »den mærkeligste og i en vis Henseende den højeste (d. Fig. 154. »Vindbrud« i en Klit. De oprindelig sammenhørende Dele ses t. v. og t. h. (Warming). v. s. længste) Plante, Danmark har at opvise«. Skønt den for al- mindelige Øjne tager sig saa lav og beskeden ud, kan en eneste Hjælme- busk ved sin vidunderlige Livskraft fremkalde Dannelsen af en 20 Meter høj Klit, og kan endda holde sig oven Sande! Og da den, i Mod- sætning til f. Eks. Marehalm, ikke kaster sine Blade om Vinteren, er ingen Plante bedre skikket til at dæmpe Sandflugt. Dens fine Rodhaar binder Kvartskornene saa fast og tæt til sig, at Rodtrev- lernes Spidser omgives med en formelig Sandsæk, der endnu sidder fast ved dem efter mange Aars Opbevaring i Sprit paa et Museum. Alligevel, den Dag kan komme, da selv Hjælmen møder sin ■