Industriudstillingstidende 1852

Fællescritiken speciel ved at anføre hver enkelt Svends eller Arbeiders Nav« paa Stykket, og Principet er unegtelig meget smukt; men det er derhos aldeles upractisk. I det ovenanførte Læne- stols Erempel finite det til Rod lade sig gjore; men det vilde ikke vare os vanskeligt at nævne Gjenstairde fra Udstillingen, hvor en saadan De- taillering vilde lede til uendelig Vidtløftighed, uden at dog det tilsigtede Resultat — Enhver Sit — opttaacdes i Virkeligheden. Det er derfor fim den berørte Samvirken, hvormed Publicum har at bestille; thi om eud den enkelte Sagkyndige formatier at Me Værket i sine Bestanddele og saaledes at bedømme, hvilken Kunstner eller Haandværker, der har leveret godt eller slet Arbeide, saa kan Almindeligheden kun domme efter Totalindtrykket. Da dette nu vilde forfeiles, naar en Eneste af de, der bidrage til FælleZmaalet, var en Fusker, saa kan man med god Samvittighed give Etablissementet, Fabriken, Værkstedet eller Anstalten overhoved A§ren, fordi samme har forstaaet at samle og anvende de enkelte gode Egenskaber. Det kan ikke kræilke Væveren, der har vævet Toiet til den fingerede Lænestol, at Alle finde Lættestolen i sin Totalitet smuk; nmi vel saare de øvrige Medarbejdere, om Alle kun beundrede det deilige Betræk, eller hvis Udstilleren havde særligt paahængt Bæverens Navn. Noget om skaldede Hoveder. „Herregud! hvad har dog et staldet Hoved med Industrien overhoved og med Jndustriud- stillingen i Særdeleshed at gjore?" udbryder maaskee en eller anden Parykmager, der tilfældig- viis støder paa denne Overftrift. Vi haabe imidlertid, ved nærværende Artikel netop at have truffet Sommet paa Hovedet idet vi tale om staldede Hoveder. Da Hovedet er det Vigtigste af Manden, da fremdeles det Vigtigste bor være Begyndelsen, og man jo sial begynde med Be- gyndelsen , saa er det i sin logiske Orden, at vi begynde med Hovedet, og just med det 'staldede Hoved, da Haaret, som en tilfældig Prydelse, et naturligt Surrogat for Faldehatte, trods al deres Skjonhed og Vigtighed, strengt taget ikke have Noget at bestille med bete gentlige Hoved. Vi have en polidst Cousine. «Fætter!.« spurgte hun forleden: „hvad er det for et Hoved, man vel kan kalde ærværdigt, men ikke smukt?" „Socrates's Hoved!« svarede vi, da dette, ifølge de Afbildninger man har, som bekjendt just ikke udmærker sig ved nogen Skjonhed ; men vist- nok maa betragtes som meget ærværdigt. „Nei!" „Biskop Balles da?" „Heller ikke." „Fortabt!" „Det er," svarede Sphinren leende: „et skaldet Hoved." „Meget sandt," indrømmede vi og faldt, med vor Cousilles gunstige Tilladelse, i dybe Be- tragtllinger over de staldede Hoveder. Vi bringe her de flygtige Resultater af disse grundige Over- vejelser. Det kan desværre ikke negles, at vor Tids Menttesker udmærke sig ved et tidligere Maane- siin, ent» de efter astronomisk Tidsregning i For- biildelse med Døbesedlen burde frenltræde med. Vi tale her kun om Mandene; thi med det „smukke Kjon" troe vi ikke det i saa udstrakt Grad er Tilfældet. Tilforn hørtes kun Klage over de tidlige graae Haar; nu klager man ikke over hvad der er, men mest over, hvad der ikke er; og denne negative Beklagelse er færdig at være værre erid ben forste, saa at Haarkunstllertte, der i mange Aar have sukket over Næringslos- hed, nu have alt Haab om igjen at komme paa den grønne Green ved Forfærdigelsen af Parykker og Tonre, Men hvad kan vel være Aarsagen til denne tidlige Host, denne ufrivillige Tousureriug? — De gamle, spidsborgerlige Haarfagre spille Pbarisæereus Rolle, de siaae sig for deres Bryst, takke Gud fordi de ikke ere saadauue Toldere og moralisere svært over den fordærvede Ungdom. Men det er atter traditioirel Snak, Vor Tids Ungdom er bestemt ikke værre end vore dydige