Industriudstillingstidende 1852

10 Jeg veed ti rigtig, hvad det er, Men dog her fattes Noget."" — „Den Sætning mig i Tanker faldt: De gode Recensenter See suurt, naar Meget er et Alt — Farvel! — mit Selskab venter." Cn ikke »sandsynlig SpggelseWorie. (Fortalt af en Udenbyes.) Som „Deeltager i Jndustrkudstillingen" mødte jeg paa Oplukningsdagen i Hovedstaden. Dageil var varm, nogeit Fortumling fra GaarSdagens Valgforhandlittg, diverse nnderveis til usædvanlig Tid indtagne Forfristninger, Torden i Lufterr, Frygt og Uro over Haglbygernes mulige Skade for Sæden og flere andre Omstændigheder hvoriblandt Gemytsbevægelsen ved Beskuelsen af alle de indenlandske og nogle udenlandske Pro- dukter især maa fremhæves, — alt Dette gjorde, at jeg blev meget træt inde i Bygningen, og der- for opsøgte mig en afsides Krog bag Ager- dyrkningsredskaberne i en af Rotunderne, for at hvile mig. Jeg faldt i Sovn, i en dyb og tryg Søvn; thi jeg havde kjørt hele den foregaaende Rat. Man mener vel, at jeg mi havde en Drøm, og at det er denne Drøm, jeg her vil fortælle. Nei, ingenlunde! Jeg var saa vaagen, som man kan være i dette forunderlige Liv, det vil sige, da jeg vaagnede. Men da jeg havde sundet mig lidt og stirrede op i den blaae Luft over mig, saae jeg et Par blege Stjerner, og mærkede, det var Rat, dog henad Morgenstunden. Det kunde være ret morsonlt — tænkte jeg — saa ret i Stilhed og ugenert at besee Ud stillingen i den usikre Morgen- og Maanebelys- ning. Sidste Qvarteer har, som bekjendt, noget magisk, ejendommeligt Skjævt i sine Straaler — rimeligviis fordi Maanen da skinner i Morgen- timerne, og man er mest vant til at see den lyse om Aftenen. Blot — vedblev jeg at tænke — man ikke attraperer Dig som en Tyv! Hvormed i vil Du bevise Nattevagten, som sagtens patrouil- lerer derinde, at Du kommer i fredelig Hensigt, og ikke har et Attentat paa Nr. 819 isinde? At bemægtige sig Solvbordopsatsen til 1450 Rbd., snappe Hr. Dahls Damesmykke af Juveler t For- bigaaende, tage dHrr. Moinichens, Michel- sens, Schrøders m. Fl.'s Sager i Tilgift, smutte ud i Hr. Madsens prægtige900 Rbd.'s Karet og ved Hjælp af Nr. 949 eller 950 (Gamst & Lunds Fire- og Serhestes Damp- mastiner) rulle bort, — det var jo en smal Sag, ------3eg gik imidlertid uanfegtet ind i Hoved- bygningen. Den forventede Stilhed var der dog ikke; tvertimod vare alle Maskiner, Instrumenter og Redstaber i fitlb Aktivitet: Orglerne bruste med fyldige Toner, Tasterne floge an paa Fly- geler og Pianoforter, Vævene klaprede, Hoitryks- dampmastinen paa ti Hestes Kraft snøftede, Uhrene tikkede, Glas og Porcellain klirrede, de chemiske Svovlstikker knitrede, Kobberkjedler rendte Bliler imod Tinrør, og Sproiterne havde gjort Fælles- skab med de vellugtende Vande, saa at en be- hagelig Duft var lldspredt over dette støiende „Stilleben". Af min salig Moster har jeg hort en For- mular.- Takket være min gode Hukommelse af Naturen (thi jeg troer ikke, Dr. Otto kan lære Sligt) faldt denne mig ind. „Alle gode Aander love Herren!" udbrod jeg og stog et stort t- Og det blev stille, trykkeilde ærlgsteligt stille. Da blev jeg hvad man kalder ræd. Alle Tag- steen, Muursteen, ildfast Leer, Cement og Side 27's Steenmasser tyngede som en Mare paa mit Bryst. Jeg ønskede mig nogle af B aild on F e r s l ew s „Roborantzdraaber" eller en Slurk af L. M o rs te in s „Hyldebrændeviin", for at komme til mig selv. Dog — et saa blandet Selskab af Dame- og Herre- „Produkter" kan, trods den kraftigste Besværgelse, umuligen holde Munden i Længden. Der blev snart atter livligt og snaksomt. Nu tree« jeg dristig nærmere og bemærkede, at det var en formelig Debatte, der rigtignok manglede en Dirigent.