Industriudstillingstidende 1852

Nr. 33, en Hvalrostand fra den kongelige grøttlandsie Handel, forte Ordet: „Maa jeg tillade mig at spørge, om der er flere end een Porcellainsfabrik i Danmark?" sagde Taleren. „Nei," svarede en Sphinr fra den kgl. Por- cellainsfabrik. „Hoiere!" raabte en af Forums Efter- følgers Jydepotter. „Nei, ikke det jeg veed," gjentog Sphinrea, og gjorde en Undskyldning for, at derrs maaflee noget for bøie Stilling eller Standpunkt ikke til- lod derl selv at tale højere. „Den ærede Taler sigter formodentlig til Porcellainssagerne der foran," bemærkede en Fi- gur i Biscuit efter Thorvaldsen, ikke riden en vis, berettiget Selvfølelse. .,Ganste rigtigt! — Cre de fra Gotheborg, Mariested o. s. v. ?" „Nei, fra Heide og Ottensee." „Har nian da Porcellainsfabriker der?" „Ikke det jeg veed; men vel P o reel lains- malere. Godset selv er fra Frankrige eller et andet Sted; men malet og decoreret hertillands." „Naa, saaledes." „Hvad De derimod seer her opstillet, er Alt fra den kgl. Porcellainsfabrik i Kjobenhavn: masset her, formet her, brændt her, malet og decoreret her. Hvad syms Dem om den Tal- lerken der?" „Hvad! er det en Tallerken? Jeg troede, det var et Skilderi." „De indseer vel, at et saa kostbart Stykke — 150 Rbd. — og hvoraf kun en Rothschild kan have i Dusinviis, nodvendigviis maa være under Glas og Ranrme." „Det burde alle Porcellainssagerne maaftee have været, „tillod et Nr. 220 fra Borstenbinder Hansen sig at bemærke. „Trods alle Forsig- tighedsregler falder her megen Støv inde." „Det Sainme klagede man øgsaa over. f England. Etatsraad Regnar Westen holtz gik næsten hver Morgen, inden Udstillmgerl aab- nedes, igjennem Bygilmgen og saae meget uvie til, at tiger tic idetmiiidste da vare vel asstovede, men foreild der lukkedes, vare de dog temmelig støvede. Sligtffer unudgaaeligt" — paaüod den omtalte indfattede Tallerken, der havde været i Londoir. „Plads!" raabte nu en Lænestol fra Al- tona; „jeg koster 64 Daler og har Nr. 2 t Fortegttelsett." „Og^ jeg koster 90," tilfoiede en anden Altonaer; .,men er stilt fra mit Byeöbarn, da jeg har faaet Nr. 207?' Nr. 186 rykkede imod dem og viste sin Forgyldning; men den nævnte ingen Pris. (Fortsættes.) „Nok see, menjäkt røre.“ Det er bekjendt nok af Bladene, at ved Jttdustriudstillittgen i Lottdon maatte de Beso- gellde ikke berøre de udstillede Gjeristattde; der fortælles jo endog, at Hds. Maj. Drormingen med hoistegeil Haaad tildelte en af de smaa kongelige Høiheder en allemaadigst Bister i deri engelske Nations Paasytt, fordi Hs. kgl. Hoihed havde berørt et eller andet Stykke Legetoi. — Veh den daliske Jlidustriudstilling synes man ikke at tage det saa noie, og fonldsat det sieer med et vist Maadehold, vilde det ogsaa være uhensigts- mæssig at forbyde enhver Berøring, da mange Gjenstande ere af den Natur, at det blotte Syn af dem kun vilde give et flet Begreb om deres egentlige Bestafferihed. Men der er et helt Afsnit i Fortegnelsen, nemlig Litr. F., der indeholder Producter og Bare, om hvilke man end ikke ved selve Bero- relsen kan erholde en nogenlunde motiveret Dom; de maae sættes i Forbindelse med Smagsilerverne for at kunne forstaaes — med andre Ord: man maa smage paa dem, skal man ellers have en selvstændig Mening. Med en vis Gemytlighed træde vi heil for Nr. 459 og 460. Madame Doris Essel- bach i Slesvig har under nævnte Numre ud- stillet „baierst Lagerol" og „Bock Øl", hint å 10 Rbd., dette ä 15 Rbd. pr. Td. franco