Industriudstillingstidende 1852

at egne sig. — Forst maa man — mener jeg — være paa det Rene med, hvilken Hensigt Ud- stillingen har. Ten maa dog nok ikke betragtes som det kgl. Academies aarlige Udstilling af Malerier og deslige paa Charlottenborg. Jndustri- udstillingen stal vække den almindelige Interesse for vore industrielle Forhold. De Industri- drivende, de Handlende, og overhoved Enhver, der deler Staildens Interesse, ja, jeg tor vel sige Enhver, der mener det ærligt med vort dyrebare og dyrtkjobte Fædrelands Velstand og Velvære, er j ævnet hid til Mode. Hvilke Leiligheder ere ikke her til de interessanteste og nyttigste Sam- ! menstillinger? Naar f. Er. Peters i Neu- münster leverer Prøver af Klæde til 1 Rbd. 2 Mk. pr. Alen, og Tugt- Rasp- og Forbedrings- huset ligeledes leverer Klæde „for Militairetaten" — saa ville Kjendere ikke forsømme at sammen- ligne, beklage, at man ikke har faaet opgivet, hvor dyrt nævnte Mililairklæde bliver, men vistnok ikke undlade at indhente Oplysninger. Disse for- stjellige Prover af Klæde, Kirsei, Düffel o. s. v. ere af største Vigtighed, i Forbindelse med Prø- verne af de forstjellige Uldsorter. Saadant er Udstillingens Fundament; at den ikke staaer blottet for Zn ater, er naturligviis i sin Orden." (Fortsættes.) Thi vistnok kunne ogsaa andre Baand tynge Haanden, lamme gode Kræfter og standse dereS Udvikling; men sættes de citerede Ord i For- bindelse med det foregaaende Vers, faaer Læseren dog Indtrykket af, at det især er Laugstvangens Baand, der menes. Nu have vi, for vort Vedkonlmende, sande- lig Intet imod, at Grundlovens 8 88: „Alle Indskrænkninger i den frie og lige „Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede „i det almene Vel, silllle hæves ved Lov," — i jo før jo hellere blev til Andet ertb „faure Ord", og at „den frie og lige Adgang til Erhverv", sat i Forbindelse med „det almene Vel", fortolkes paa den bedste og yndeligste Maade; men en Henvenden til Kongen om as egen Magtfuld- kommenhed at bryde de tyllgende Baand, synes os dog noget betænkelig, da Landet jo har en Constitution, en RigSdag af folkekaarne Mcend, der ikke blot ere raadgivende, men ogsaa lov- givende i Forening med Kongen. Dog, det er vel heller ikke ligefrem Dig- terens Mening. Han har vel snarere villet ud- tale et velmeent Leiste om, at Hs. Majestæts Statsraad indledede dette vigtige Anliggende, og at Regeringen altsaa tog Initiativet. Herved — saaledes formode vi, han antager — vilde en Sag, der berører saa mange tilsyneladende Inter- esser, fremmes hurtigere til alle Parters størst mulige Tilfredshed, end hvis Rigsdagen selv indledede den. Fvrsaavidt altsaa, at hine Linier tilsigte, at et Lovforslag i den Retiling hensigtsmæssig bør udgaae fra Ministeriet, og at Hs. Majestæt ved at udtale det som sil Dnste, at det sieer saasnart som muligt, giver Impulsen, — forsaavidt ere vi fuldkommen enige med Digteren; thi det er unegtelig ulige lettere for Regeringen, der staaer udeilfor Partierne, eller bor være hævet over dem, at indkomme med Forslaget, end for Rigs- dagen selv, der paa mangehaande Maader kan komme i Collision med Folket og dets Ordførere i ved dette, endnu bestandig ikke klarede, noli-me- tangere^ Sporgsmaals Fremdragelse. Lidt om en Wing i en Sang. Det kan vel mindst falde os ind, koldt at skeletere og stykkeviis at critisere en Digters Ar- beide, og dog vove vi at lægge prosaist Haand paa P. Fabers smukke og hjertelige Velkomst- sang til Kongen, hvilken Sang vi have tilladt os at optage i Nr. 2 af denne Tidende. I sammes sidste Vers hedder det nemlig: ,,— o Drot! — — bryd de Baand, der endnu tynge Haanden, Lad Leilighed til Arbeid vorde let." Den nærmeste og naturligste Forklaring over denne Opfordrings Ord er vistnok den, at man onster, at Hs. Maj. Kong« stal hæve Laugene.