Industriudstillingstidende 1852

JndustrmüstiMngs- Menüe. 1852. Hf. 7. Redigeret af Claudius Rosenhoff. 4 S*fc. Orgeltoner. Hvad er det? — Ha! mon jeg drømmer? Har forfejlet mine Fjed? Tonehavet vældigt strømmer Hist fra blanke Piber ned, Bølger ud i Rummet sender, Vækker Tro og aander Trost; O, den Stemme godt jeg kjender Er det ikke Orglets Røst? Er jeg kommen ind i Kirken? — Stilet havde jeg min Gang For at flue Haandens Virken, Og jeg kom til Ottesang? Sælsomt! — men jeg vil mig stille Sætte her afsides ned, Hore Orglet langsomt spille For den kjcere Menighed. Ja, her kunde Kirke være, Om den just er ikke her; Overalt man Gud kan ære, Overalt er han jo nær. Vel! Jeg vil i Tanken qvæde, Talen kommer nok tilsidst — „I Dit Ansigts Sved Du æde Skal Dit Brød" er Texten vist. Atter om gnavne Folk. Vi have i et tidligere Numer i en versificeret Artikel havt Leilighed til at omtale de gnavne Folk, — disse Hypochondrister, der af legemlig eller aandig Guulsot see Alt igjennem Galde- briller. Vi have stor Lyst til i „solut Stiil" at fornye vort Angreb, fljondt vi rigtignok kun have lidet Haab om, at det vil hjælpe. Naar en Skribent siger: „Det er endnu et hæsligt Træk ved Sorgen, at tidt den er misundelig paa Glæden", saa kunde man sige det Samme om Gnavenhed i Modsætning til jevngod Til- fredshed. De Gnavne misunde virkelig andre Folk, at de finde sig tilfredse. Vi stode i disse Dage ofte paa Folk, for hvem Udstillingen —