Industriudstillingstidende 1852

Vi skulle nu gaae over til det andet SporgS- maal: hvad der maasiee kan gjøres for at af- hjælpe Gnavenheden; men herom forbeholde vi oS at tale i et folgende Nr. Ere alle HaandvlrrKer, Industrigrene a. s. v. reprlksenteredk? Vi vilde allerede have besvaret dette Spørgs- maal benegtende; thi vi kjende den Ulyst, Mange endnu have for „Offentligheden". Men for at være sikre i vor Sag, gjorde vi os dog først en Liste fra A til S, opsireve alle Professionister, Haandværker, Kunstgrene og hvad der staaer i Forbindelse med Industrien; dernæst tog vi For- tegnelsen for os og udfyldte Rubrikerne (Resul- tatet af disse statistisie Optegnelser stulle vi læn- ger hen, naar et forventet Tillæg kommer, med- dele Publicum), og Udfaldet blev, at ingensom- helst Bedrift kan siges at være ikke-repræsenteret ved Udstillingen, om end enkelte ikke fremtrcede selvstændigt, men i Forbindelse med andre. Dette er sandelig et glædeligt Resultat; det vidner om en Vækkelse af borgerlig Bevidsthed, om Inter- esse for Fællesailliggender, som .længe har manglet og uden hvilken vi maae buffe under i den store Kamp paa Industriens Valplads, der seent eller snart vil fortrænge Kronstrid, Grændsestrid og de øvrige sørgelige Krigsaar- sager. Et andet Spørgsmaal er det nu rigtig- nok, hvorvidt den nævnte Repræsentation er lige stor og stærk, samt hvorvidt et eller andet Fag er værdigt repræsenteret. Men vi troe, at dette Sporgsmaal bør ftaae aabeut indtil henimod den Tid da Bygningen lukkes; adskillige Omstæn- digheder gjore det mindre ønskeligt, allerede nu paa nærværende Stadium af Udstillingen at gaae ind paa en ordentlig Revue.. Det er naturligt, at mange af vore ellerS dygtige Arbeidere i forfkjellige Retninger have staaet i den Formening, at de kun turde indsende et Slags Kunstværker, noget Usædvanligt eller Nyt. Meri dette har vistnok ikke været Indby- dernes Mening. Vel er det en Selvfølge, at man har ønsket godt Arbeide, det bedste, der omtrent kan præsteres i det resp. Fag; men Mere har man heller ikke forlallgt. Som Følge heraf seer man ogsaa enkelte almindelige Pro- fessioner f. Er. Skomagere og Skrædere især optræde isolerede saa at sige. Det er nok muligt, at Enkelte ville ansee det som en Anmasselse, ville sige: saa godt kunde vi ogsaa have gjort det, hvis vi havde troet, at det var Sligt, der siulde udstilles. Men hoist urigtigt vilde det være, at sigte disse Herrer Udstillere for Arro- gance, deres Medborgere og Laugöfceller til For- nærmelse; vi mene, de fortjene al Anerkjendelse, fordi de have brudt Isen, saa at sige, for Andre. De have ikke til Hensigt at optræde som Monstre, som de erempelviiö nævnte Lauges Dygtigste og Bedste; men ville kun vise, hvad der i denne Retning kan leveres. Naar saaledes dHrr. Skrædermestere P. Christensen, A. Pro- schowfly & P. H. Kessel ogHofsiræder H. Rasmussen have udstillet syede Klæder (Nr. 548—550 uid.), hvilke have fundet Anerkjen- delse og hvilket Arbeide tilvisse ikke staaer til- bage for Udlandets, — saa er det dermed ikke sagt, at andre, udenfor Udstillingen, af deres Laugsbrodre ikke siulde fuime levere lige saa godt, smukt og billigt Arbeide, fordi de ikke have ud- stillet Prøver. Derom kan ikke tvivles; det vilde være uretfærdigt, at antage Andet; men det vilde være ubilligt, ei at yde Udstillerne fortjent RoeS, fordi de have beriget Udstillingen, og derved gjort et væsetttligt Skridt til at bekjcempe igroede For- domme imod at sremtræde offentlig. Men, som anført, Udstillingen mangler ikke, saavidt vi have kunnet skjorme, Reprceserltant for nogetsomhelst indirstrielt Fag. Det maa være Fremtiden forbeholdt nærmere at drosle Repræ- sentationens Besiaffenhed.