Industriudstillingstidende 1852

31£ at bruge deslige kunstige Midler. En sammen- ' trængt Udstillingstid er aldeles npractist under vore Forhold. Forretninger, Spisetid og mere andet Saadant er saa forstjelligt hertilbyes, at man umulkgen vilde kunne vælge en Tid, der var Alle tilpas. Da vilde virkelig Gnavenhed forst ret finde Sted. Vi troe derfor, at beit valgte Fremgangsmaade er mest i PublicumS Interesse og stemmer bedst med den almindelige Beqvemmelighed, om end, hvad ikke kan fra- gaaes, nogen dramatist Effect derved gaaer tabt, og den omhandlede Gnavenhed til visse Tider af Søgnedagene gives Næring og Spillerum. Dog, vi mærke, at vi med alt Dette endnu ikke have fundet noget egentligt Middel imod det Onde, vi have viet vor Betragtning. Vi betvivle ogsaa, at der eristerer noget ufeilbarligt Middel imod samme. Vi holde for, at alle Pirringsmidler ere forkastelige, at Gnavenhed maa betragtes som henhørende til det Slags Sygdomme, der behandles bedst ved at lade Natllren hjælpe sig selv. Lad da Naturen i Guds Navn hjælpe sig selv! Er det forresten en god, sund Natur, vil den nok glatte Rynkerne uden China og Op- stramningsmidler. Randers Handsker. Udstillingert mangler ikke Prøver af Hand- sker. Alene fra østergade have 4 Handskemagere leveret saadanne, ligesom 1 fra st. Kjobmager- gade. Fremdeles er der hidsendt Prøver fra Viborg, og et Sortiment Glacöe-Handster fra Altona. Naturligviis har det for sine Handster saa berømte Randers heller ikke forsømt Leilig- heden til at producere sig, idet Handstesabr. C. M a t t a t s S 0 ll n c r have leveret Prøver af Ran- ders- og couleurte Handster, og Handskemager I. Thomsen sorsijellige Handster. Det er ret interessant at see, hvor fortvivlet ældre Technologier ere, fordi de ikke kunne ud- finde, hvad der giver de danste (Randers) Hand- ster deres eiendommelige Dellugt og Vlodhed. Beckmann fortæller si sin Technology at det er Barken af Salix caprea, der giver Skindet den brunlige Farve og Lugt; Andre hidlede disse Egenstaber af Vandets Ejendommelighed. Nok er det, at Sagen til Dato synes en Hemmelighed, — Handsierne beholde derved stedse en vis Værdi, og Danmark har saaledeS en lille Guldmine inden sine snevre Grcendser. Vi ville høre, hvad en gammel Autor striver desangaaende: „Handskerne er det, som har og gjort Ran- ders saa bekjendt. Men under Navn af Ran- ders-Handsker sælges mange, som aldrig har været her, men ere fabrikerede andetsteds her i Landet (Jylland) og i Fyen, hvilke undertiden kan være nok saa hvide, smukke og net syede, aleneste de mangle den særdeles fine og behagelige Lugt, som disse har fremfor hine, og som giver dem altid et stort Fortrin. Hvoraf det nu kom- mer, at denne ypperlige Lugt haves alene ved de i Randers beredte Skin, og kan ei faaes paa noget andet Sted, har ei Nogen kunnet med. Vished sige. Nogle mene, det kommer af Fjørd- Vandet, som de bruge dertil, — Andre, af Bar- ken og dens Behandling, — Andre af Maaden, Skindet beredes paa, da det ikke bedes, som de kalde det, og Andre mene endelig, at dette I Alt tilhobe skulde udgjore Sagen. Det maa dog rimeligst være saadant Noget, der foraar- sager den Lugt, som falder her, og intet, andet Sted; thi Kunsten at berede Skindene paa, kunde Andre vel faae at vide ved reisende Svende, som her havde lært. Vist er det, de tilberedte Skind ere meget sogte, og fores ei alene ud til andre Steder i Riget, men og til fremmede Lande, da fornemme Folk bruge Skindene til Overdyner, for Lugtens og Blødhedens Skyld. Ja, fremmede Handfiemagere kjøbe dem, for at lægge dein blandt deres Handsker, at de kan trække Lugten til sig, hvilken de dog snart igjeu miste, naar de Rarlderfie beholde deres saa læuge der er en Pjalt tilbage af dem. I Randers kan sjelden eller aldrig faaes et Par Handster, med milldre man nogle Dage forud maa bestille dem; thi