Industriudstillingstidende 1852

32 saa saare de ere færdige, opkjobcS de t hele Par- tier, og udfores, et alene til Kjobenhavn og over- alt baade i Danmark og Norge, men endog til Sverrige, RuSland, Tydsiland, Frankrige og England. Foruden den angeneme Lugt, har de Ord for at give Hænderne en glat og sifon Hud." Saaledes sirev man for henved et Aarhun- drede siden; og det er el ret mærkeligt Phce- uomen, at man den Dag i Dag endnu ikke er trængt dybere ind i Hemmeligheden. Forøvrigt har Mattats Handfkefabrik længe været navnkundig; ogsaa Tregder siriver derom i 1824, idet han siger: det drives stærkt, og Fa- bricate finder ogsaa udenlands Afsætning. Zeru — contra Tre. I Industriforeningens kvartalsberetninger, 12 Aarg. 2 Heft., læses et interessant Brev fra London om Jernets Vigtighed. „Den Let- hed, hvormed Jernet kan anvendes — hedder det et Sted i samme Brev, — har deraf medført en Mængde nye Forbrug, der baade fremme Reenlighed og Velvære og tillige ere i Overeens- stemmelse med en fornuftig Sparsomhed." Seer man hen til de forsijellige Jernar- beider, støbte og smeddede, hvoraf vor Industri- udstilling har leveret Prøver, saa hører der ikke nogen overspændt Phantast til, for at forudsee, hvilken vigtig Rolle, Jernet endnu vil fomme til at spille, og man kan i saa Herlseende vist- nok overlade sig til de meest sanguinste Forhaab- ninger. Medens Jernstobere have leveret Borde, Bænke, Stole o. s. v. mode Klejnsmedene med Vindueskarme og smeddede Jernsprosser. Det er virkelig til at undres over, at Jernarbeide endnu ikke benyttes mere hertillands, end Til- fældet er; endnu indstrænker Brugen sig for endel til Brogelændere, Vindeltrapper (t Zahlkammer- bygningen) Dørtrin, og nogle Bænke i Sonder- marken samt i enkelte private Haver, hvorimod eridnu paa mange offentlige Steder de klossede og let forgjængelige Træbænke ikke fortrække. Der er ingen Tvivl om, at Jernet mere og mere vil blive benyttet; Jernstobernes Antal stige; Ar- beiderne ville blive billigere, eftersom Brugen bliver almindeligere, og en ny Wra vil oprinde for Civilisationen. Men hvad siger Træarbeiderne om dette Overgreb? Vil der ikke opstaae Opror og Tu- multer i Tomreues, Snedkertres og desliges Leir? Det er ikke behageligt, at see sig saaledes for- trængt fra Skuepladsen. — Vi maae spørge, hvad sagde Tømrene, da Bindingsværksbygningerne vege Pladsen for grundmurede Vaaningshuse? Var der ikke Grund til at rive Hovedet af Mu- rerne, der dengang gjorde en Erobring? Jo, idelmindste med samme Ret som nu med Hensyn til Jernstoberne og Smedene, (hvilke Sidste ligerviis trues af Maskinarbeide: pressede Regler, Maskinlaase, maflinklippede Som, o. s. v., o. s. v.). Men Erfaringen har vrist, at Byggelyst og Bygge- trang stiger med Grundmurene, saa at Tømrene ingenlunde ere blevne reducerede til en Over- flodighedsartikel, tneit meget mere have i en for- øget Virksomhed fundet rigelig Erstatning for Tabet af Bindingsværket. Imidlertid kan det ikke negtes, at altfor voldsomme Fremstridt kunde blive farlige. Vel er det sandt, at de Enkelte maae finde sig i at være Ofre for det Almindeliges Vel; men da det Almittdelige bestaaer af lutter Enkeltheder, kunde disse Ofringer heelt vel være mindre on- skelige, og det Almindelige har derfor den Pligt imod de Enkelte, som Dele af et fælles Legeme, ikke at berøve sig dem, ikke at kræve flere og større Ofre end nødvendigt øg itide sørge for Erstatning med et Slags moderlig Omhu. Dog, Naturen hader store Spring; ogsaa i Samfundet finder kun undtagelsesmis bratte Over- gange Sted. Det er jo nok muligt, at Jernet engang i en betydelig Grad vil fortrænge Træet; men det vil siee efterhacmds og saa umærkeligt, at den befrygtede Fare for de Enkelte vil for- svinde i Tidens Lob, saa at imidlertid nye Hjælpe- kilder aabnes. @3^ Notitser og Vink dette Blad angaaende ville være Red. velkomne, og modtages hos For- læggeren, Gothersgade Nr. 333. Kjøbenhavn. — S. Triers Tryk og Forlag. Trykt i Jndustriudstillings-Bpgningen i den af Mastinbygger Ed. Nissen udstillede Hurtigpresse.