Industriudstillingstidende 1852

34 Englænderne kalde det cryftalliseret Tin, og have anvendt det istedetfor lakeret Blik til allebaande nette Daaser og Kar. I Korthed beskrives For- færdigelsen saaledes: Fortinnet Jernblik lidsættes for Indvirknin- gen af en Syre eller et Salt, saasom: Salpeter- eller Saltsyre, hvorved da den eenSfornn'ge blanke Overflade taber sig og istedet træder en cry- stallinsk Tegning, der viser matte og glindsende Steder. En Franskmand i Brüssel har opfun- det dette Metalmohr, og Opfindelsen er da sil- digere forbedret i London og*af Allard i Pa- ris 1818. Vi skulle her meddele noget Nærmere om denne eiendommelige Vliklakering, hvorved saavel Perlemoers, som Gulds, Selvs og andre Me- tallers Glands og Farve ret skuffende efterlignes, idet vi bemærke, at Allard (eller Alard) selv har henuneligholdt Opfindelsen, men at forstjellige andre Chemikere meget snart have opdaget den bele Kunst og meddelt Publicilm samme. Nær- værende er efter Fr. Schwarze. Til at forfærdige dette Metalmohr— siger Schwarze — er ethvert af Tinnets OploSnings- midler brugbart, især dog Syrer, og fremfor alle svag (fortyndet) Salpetersyre (Skedevand). Forst rendser man Blikket, som man vil præparere, ved en svag Potaske-Opløsning fra alt Smuds og Fedt, hvilket ved hamrede Varer er aldeles nødvendigt; og da enten dypper man det i Beidsen (Mtsevandet) eller overstryger det nogle Gange med samme ved Hjælp af en af Lærred gjort Balle, saa at det rigeligt er fugtet og hol- des saaledes. Den blanke Tinflade antager forst et mat Skin, da vise sig lyse Steder og Striber, der stedse træde frem t bestemtere og tydeligere Figurer. Er Tegningen som man ouster den, saa afvifler man fra Tid til anden med Ballen det fremkomne salpetersure Tin fra Blikpladett. Lader man Figurerne mdædes for dybt, saa skinner Jerliet graaligt eller gausie sort og der- paa med Okker-Grund igjettnem. Tilsidst af- vasker man Metallet omhyggeligt i reent Vand og beskytter den vatrede Glareds ved at over- trække Fladen med en gjennemsigtig reen eller couleurt Lakfernis. I 5 Minuter katt dette Me- talmohr gjores færdigt, og med 1 Pimd Sal- petersyre lader nogle hundrede Qvadratfod Blik sig forvandle til moircrt Metal. Dersom det Tin, der er brugt til Blikkets Forfærdigelse, har været blandet med formeget Bly, saa bliver (5rystallisatiotte»r grov, Figurerne og Forgrettingeit ubestemt og tarvelig. Det en- gelske Blik er derfor i Almittdelighed bedre til forllævttte Brug, eud det tydske. Imidlertid lader henne Ulempe sig ikke blot hæve, men ved en gansie simpel Fremgangsmaade er uran ogsaa istand til at frembringe hvilkesomhelst Figurer og Mottstre, ja eridog Navnetræk paa Blikket i Metalmoire, (Fortsættes.) Nogle Demlrrkninger om borgerlig Stilling. Vor Tid aabrier unegtelig en heel Deel nye Erhvervskilder; der opstaae hidtil ubekjendte For- nodenheder og et: Trattg til Beqvemmeligheder, hvorved Opfindsomheden ailspores og en Mængde Industrigrene, som man tilforn neppe havde en Anelse om, fremskyde fra den altid frugtbare Aand. Hiin Mands Phantast om de lu0,000 Levebrød, hvoraf man i sin Tid lo famneget, synes næsten nu at blive til et Slags Virkelighed. Det er naturligt, at naar en saadan ny Virksomhed stabes, maa den have et Ravn. Men ikke altid er man lige heldig i Valget. Vistnok er det af imderordttet Vigtighed; men enhver arbeidende Statsborger ønsker dog, naar han sial angive „Stand og Stilling", at have et betegnettde Ravn for sin Drift. Ikke sjeldent er han da i nogen Forlegenhed; ibetmindste synes man at spore det ved mattge eiendommelige Be- nævnelser, ifølge hvilke mail stal have Vanskelig- hed nok at forklare sig Vedkommendes egentlige Syssel. Naar det hedder, at Ingen bor leve over sin Stand, [faet maa man ved denne Leilighed vistnok forst sblive em'g nied sig selv om denne