Industriudstillingstidende 1852

35 Stands Natur; thi ellers faaer man aldrig noget ret Hold paa Livet. Der gives Folk, der kunde have levet meget lykkeligt, hvis de havde været en eneste Grad længere nede i den borgerlige, den usynlige Rangforordning; men som føre et kummerligt Hutleliv, blot fordi de paa en eller anden Maade ere komne i en høiere Stilling, end deres Erhverv fati bære. Ved alle Leilig- heder: Huusrum, Meublenient, Tyendeforhold, Børneopdragelse, Paaklædtting, kort: ved den hele Maade at leve og være paa, ere de i en skjcev Stilling, og er det dem ikke muligt at ud- vide Næringen efter Tæringen, saa føre de en sørgelig Tilværelse, ene fordi de have indtaget en Plads i Samfundet, der—vi ville ikke sige: et tilkom dem, men som — er dem for be- sværlig at søUtenere. Forsaavidt og fra denne Side betragtet er det ingenlunde aldeles ligegyldigt, med hvilket Navn en uy Erhvervskilde opkaldes, fordi dette Navn stundom kan indeholde være sig nu en Berettigelse eller en Forpligtelse til at indtage en vis Stilling i Samfundet, der ikke svarer til Producentens Formuesomstændigheder eller til Udbyttet af hunt Erhverv. Heldigst maa da vel et saadant Navn ansees, der er i Besiddelse af en vis Elasticitet, om vi saa maae sige, der indenfor sine vide Grændser kan omfatte Mil- lionairer og Fattigfolk, uden derfor, i og for sig, at være misbrugt, og uden at give Anledning til det frygtelige: det kan jeg ikke være be- kjendt! hvorved saa mangen Mand er bragt til Betlerstaven. Betænker man, hvormange Lidelser, virkelige eller indbildte Sorger og Ulykker denne ^hon- nette Ambition" har foraarsaget i det borgerlige Samfund, saa vil man tilvisse ikke finde vor Bemærkning smaalig eller overflødig; om vi end ikke paa dette Sted finde det passende at udtale os bestemtere, men maa lave os noie med An- tydninger. Paa den anden Side ville vi dog ikke ube- tinget fordømme Nogen, fordi han, ved at søge efter en ny Benævnelse for et nyt Erhverv, lader en lille Forfængelighed lede hans Valg. , Selv om han personligen foler sig hævet over deslige Smaaligheder, om han tilfulde erkjender, at det ikke er Stillingen, der hædrer Manden, men denne, der sial hædre hun, — saa kan dog Hensyn til „Kone og Born", Familieforhold og Venneforbindelser, visse Fordele og Begun- stigelser rc. rc., næsten gjore ham det til Pligt at flabe sig en Titel for sit Erhverv, der har et Slags Klang. Naar — for at vi siulle vælge et simpelt Erempel — en Mand opdagede et Stof i Latrinudførselen af overordentlig Vigtighed i en eller anden Henseende, opfandt derhos Midler til at udstille dette Stof og derved siabte sig en betydelig Indtægtskilde, saa indsee vi ikke, hvorfor han just med stoisk Resignation flulde kalde sig Natmand, siuttende som saa: „jeg vil ikke stille mig høiere eller gjore mig bedre, end mine Medborgere, der udføre til Kulen de Sager, af hvilke jeg kan uddrage store Fordele; de kaldes Natmcrnd, ergo maa jeg, der jo ogsaa har med Sligt at bestille, betragte mig som en saadan, og Andet vil jeg derfor ikke hedde." Det kan være en meget smuk Tanke, der ligger til Grund for et saadant Raisonnement; men ved at stige ned til hine Folk, drager han dem jo ikke op til sig, derimod nedtrykker han sine Egne og kan, saaledes som Samfundsforholdene nu engang have udviklet sig, skade og forulempe langt mere paa sin nærmeste Side, end han paa den mod- satte Side kan hæve og nytte ved sit urigtigt anbragte Lighedsprincip. Men idet vi saaledes baade advare imod den falsie borgerlige Forfængelighed og dog til- lige undskylde Antagelsen af kliligeade Erhvervs- benævnelser, — saa kunne vi dog ikke billige, at Navne indføres, der ere aldeles feilagtige og latterlige. En Kobbersmed kaldte sig engang — i et Anfald af Wrgjerrighed — Kobberfa- brikant. Denne sære Titel gav Anledning til endeel Railleri, og han frafaldt den snart. Det er iitdlysende, at Ingen retvel kan fabrikere d. e. forfærdige Kobber, som er et naturligt Metal, hvorimod vel en Messingfabrikant lader sig * hore, da Messing er et ved Kunsten sammensat ; Metal. Desuagtet see vi dog i vore Dage ad-