Industriudstillingstidende 1852

38 Moirert eller Perlemoers Mctäl. (Sluttet —see forr. Nr.!) Det Instrument, hvormed man forfærdiger disse metalliske Tegninger, er simpelthen en sæd- vanlig varm Loddebolt eller Kolbe. Efterat man har bestrøget den erie Side af Blikket med Olie, og paastroet Salmiak og Harpir, sætter man, dersom eit Stjerne stal vise sig paa Blikket, blot Spidsen af ben gloderide Loddebolt paa det saa- ledes forberedte Blik. I Dieblikket smelter den berørte Fortinning og danner en klar Kreds; til samme Tid er ogsacp den udstraalende Stjerne færdig, og det kommer kun an paa, at gjore den synlig for Diet. Paa den berørte Side sam- menhober Tinnet sig uregelmæssigen og bliver brunligt formedelst det anvendte Flusmiddel; der- for kan den Side ikke bruges. Man vælger der- for deu anden, ufortærede Side og destryger denne med Wtsemidlct: fortyndet Salpetersyre; man vil da blive overrasiet ved Synet as en smuk Stjerne med mange Straaler. Jo større Udstrækning den ved Loddebolten smeltede Tin- flade har, jo større bliver Stjernen og jo bredere dens Straaler; man har det derfor saa temmelig i sin Magt, at give Stjernefiguren en hvilken- somhelst Størrelse. Drager man derimod med den glodende Loddebolt en Linie paa Blikket, saa frembringer Wtsemidlet paa den anden Side en Linie, fra hvilken udspringe parallele Straaler, ligesom Fjedrene paa en Piil. Denne smukt befjedrede Liriie bliver bredere alt eftersom Tin- net ved Boltens langsomme Frembevægelse er geraadet t Flus. Der lader sig derfor paa denne Maade meget let fremstille Naviletræk og Cha- racterer, der udfordre en forskjellig Styrke af Linien, i Metalmoire. Man skynder sig, der hvor Linierne stulle være svage og fine, rask hen over den smeltende Fortinning med Loddebolten; og trækker langsommere, hvor Linierne stulle være stærkere. For at see et Bogstavs Slulningspunkt smykket med en glimrende Stjerne, behøver man kun at betegne det med et stærkt Tryk af Bolteil. Parallellinier, som krydse hinanden, give, dragne med Bolten, en ualmindelig rig Sammerl- hobttittg af crystallinfie Figurer, og disse blive endnu rigere, naar man derimellem puncterer med Bolten. Lader man den varme Loddebolt med et forstærket Tryk og med Spidsen en Tidlang hvile paa Fortinningen, og puncterer da, hol- deirde den i kort Tid, omkring i en Kreds, saa fremtræder paa den anden Side efter Mtsningen en stor Stjerne, indeflurtet af en Krands smaa sammenhænge! de Stjerner. Man forstyrrer paa denne Maade Tinnets oprindelige crystallinste Figurer, og laber iftedet ilye opstaae, hvilke antage større Bestemthed og Zkrlighed. Navnetræk, Krandse, Blomster o. s. v. tage sig ved denne Maade at tegne paa saa meget skjomiere ud, jo fastere og sikrere ruan fører Lodde» bolten. Navnetræk maae rlaturligviis strives sor-- keert (med Spejlskrift), for at vise sig rigtigt paa den anden Side. Uøvede gjøre bedst i at tage meget svag Beitse etter Mtsevand, altsaa meget fortyndet Salpetersyre. Eil stærkere Syre virker hurtigere. Det saaledes behaildlede Blik maa omhyggeligen afvaskes, dersom man vil beholde en smuk metal- list gliiidsettde Flade. Bliver Syre tilbage paa samme, saa erholder den med Tiden et mat, bly- graat Udseeilde, der end yderligere befordres ved Fernis-Overtrækkets Jndtørring. Da den Side af Blikket, der er behandlet med Loddebolten, bliver fordærvet, og kun den modsatte Side duer til Metalmohr, saa bor man ved en uigjennemsigtig Fernis eller paa anden Maade føge at unddrage Diet samme, naar Blikket anvendes til Kar. — Man fan vel og- saa, ved at overfare den brugelige Side as Blik- pladen med dea gloende Bolt uden Berøring, frembringe Tegninger og Figurer; men denne Fremgangsmaade er møjsommeligere og mislykkes ofte; den kan idethoieste kun anbefales, naar man vil efterhjælpe den naturlige crystallmfle Tinfor- mation noget paa enkelte Steder. Om Aarsagen til dette Phænomen er her ikke Stedet at tale. At Grunden til Figurdan- uelsen virkelig ligger i Tinnets crystallittfke Be- siaffenhed, er ingen Tvivl underkastet, sijondt et chemist eller electro-chemist (galvanisk) Nedslag af