Industriudstillingstidende 1852

48 Udlandet for stobt Staal, hvoraf der dengang i Paris alene aarlig indførtes 60,000 Pd. Det er ogsaa et smukt Træk af Gregoire, at han i sit Foredrag ikke taler som en Pariser, men som en fransk Borger, d. v. s, at han ikke vil, at Alt stal opdynges i Paris. „De- partementerne — siger han — maae tage Deel i denne Indretnings Velgjerninger, den lov- givende Forsamling kan ikke have nogen Forkjær- lighed for nogen særdeles Deel as Republiken. Den Gjerrighed, hvormed visse Folk gjerne ville sammensirabe i Paris alle Geniets Producter, er ligesaa uretfærdig som upolitist. De ville, om det kun var muligt, forlange, at man ogsaa lod bringe Triumphbuen fra Oranges, Pont du Gard og Amphitheatres i Nimes til Paris. Midlerne til Underviisning maae udbredes over hele Re- publikens Overflade, ligesom man fordeler Rever- bererne i alle en Stads Gader." Han viser, hvor siadende dette Sammen- dyngningssystem har været i mange Retninger, og hvilke uheldbringende Folger Mangel at Com- munication imellem Landets forstjellige Dele har bevirket, hvorledes disse adsiilte Dele ere blevne fremmede for hverandre, og hvorledes nyttige Skikkes og Opfindelsers Udbredelse er bleven forhindret eller dog forsinket. Derefter slutter han saaledes: „Der gives ikke en eneste Borger, som jo Kunsternes og Haandværkernes Fremstridt maa ligge paa Hjerte; enhver Dag, enhver Time behøver yan deres Hjælp. Kongers Stolthed anstod det at bygge Palladser paa deres Sveds og Taarers Bekostning, som de kaldte deres Undersaatter, men en republikansk Regering be- sijeftiger sig med Anstalter, som tjene til at ud- brede Lykken fra oven af ned til Straahytten." Nr. 232. Ovennævnte Nr. angives i Fortegnelsen at være „en indbunden Bog", udstillet af Hr. Bog- binder L. C. Møller. Ved nærmere at tage denne Bog i Diesyn vil man see, at den ikke ganste er indbunden paa sædvanlig Maade. Det har nemlig altid havt Vansielighed at indbinde Bøger, der bestaae af enkelte Blade, f. Er. Kob- bere rc., da man først paa forstjellig Maade har maattet sammenbringe adstillige Blade til et Hefte, for senere deri at kunne anbringe den saakaldte Heftning eller Syning. Dette er afhjulpet ved Anvendelsen af Gummi; idet Bladene her ere sammenbragte ved Katschu eller Kautschuk. Den under Nr. 232 udstillede Bog viser saaledes Kautschukens Styrke. De paa Siderne indlagte Stykker ere Steentryk og tilligemed de indvendig paa Bindet siddende Blade udførte i eget Steentrykkeri. En sar Associatiousidee. Vaucanson (hvem vi have berørt i Brud- stykker as en franst Tale) var en Dag i ondt Lune over nogle Lyonneserarbeidere, som flavist hængte ved den gamle Slendrian. I fin Hid- sighed kaldte han dem for SEsler. — Ligesom forfærdet ved Lyden af dette Ord, standsede han pludselig, — smilede og — fik en Idee. I Dieblikket forfærdigede han en Mastine, saaledes indrettet, at et SEsel, idet det dreiede en Vinde, som bevægede Kjæden og gav Skytlerne det be- hørige Spil, drog Laden op og ned, og tilvir- kede et blommet Toi. Man har opbevaret Prøver af dette, ligesom Masiinen har sin Sjeldenhed. Notitser. Jndustrimodet er nu i fuld Gang. — Ind- tegning finder Sted i Localet, Kongens Nytorv Nr. 5, 2den Sal. Kjøbenhavn. - S. Triers Tryk og Forlag. Trykt i Jndustriudstillings-Bpgningen i den af Maskinbygger Ed. Nissen udsttUeve Hurtigpresse.