Industriudstillingstidende 1852

47 om, at hun vilde føge det, saasnart hun kunde ftigjøre sig fra 'det fremmede Selskab," (Fortsættes.) Af en fransk Tale om Industrien. Man stulde ikke tro, at den for Letsindig- hed saa udsiregne fransie Nation, endog umiddel- bar efter den store, blodige Revolution, stulde have saa levende Interesse for Kunster og Haand- værker — disse fredelige, materielle og prosaiske Gjenstande — saaledes, som det dog fremgaaer navnlig af den Beretning, hvilken Gregoire gav t de Femhundredes Raad, den 26de Floreal (den 15de Mai) 1798. Det er meget længe siden! vil man maastee udbryde. Ja, vistnok er det saa; men de Sandhedsord, der ved denne Lejlighed bleve udtalte, ere evigunge, de ere ogsaa talte for vor Tid, og saa moderne, at de, sagde ved „Jndustrimodet", ingenlunde vilde være Ana- chronismer. Vi stulle her blot anføre nogle Brudstykker; de ville tilstrækkeligen bekræfte vor Paastand. Efterat fornævnte „Borger" Gregoire har berettet det Vigtigste om Conservatoriets (for Kunstnerne og Haandværkerne) Tilstand, om dets Oplag af Modeller rc., og især har dvælet ved den af Vau c ans on sijænkede Sam- ling af over 500 Maskiner, ytrer han: „Man maa undre sig over visse Folks Haandnakkerhed, som endnu bestandig see Farer i Industriens Forædling og Arbeidets Sim- plificering, fordi mange Arbeidere, efter deres Paastand, derved blive berøvede Midler til at forffaffe sig deres Underholdning. Det samme Sprog forte ogsaa Afsiriverne, da Bogtrykkeriet blev opfundet; og Matroserne i London, som vilde gjore Opstand, da Westminsterbroen blev bygget; og endnu for ueppe syv Aar siden maatte man i Rouen sijule de Mafliner, som bleve brugte til Bomulds - Spinding. Efter denne barnagtige Indvending maatte man til- intetgjore Mafliner til Strømpers Forfærdi- gelse, til Silkens Afvkndkng, og alle de Mester- værker, som Industrien har frembragt til Sel- stabets Lykke. Behøves der da en saa stor Anstrengelse, for at illdsee, at vi have mere Ar- beide end Arme, at dets Pris bliver formindsket ved Arbeidets Simplificering, og at det er et ufeilbarligt Middel til at indføre en betydelig Handel, som nedslaaer den udenlandste Industri, ved at udelukke deres Vares Concurrence?" „Brugen af Maskinen, betragtet under Ager- dyrkningens, Industriens og Manufakturernes forsijellige Synspuncter, har til Gjenstand 1) at faae en større Qvcmtitet af Arbeide med en spar- sommere Anvendelse af Mennefkekræfter og et ringere Antal af Individer, 2) at give Fabrika- terne en stsrre Fuldkommenhed, uden derfor at forudsætte en større Duelighed hos Arbejderne. Heri bestaaer den uhyre Forstjel imellem Para- guays Jndvaanere, som meie deres Marker med Koernes Ribbeen istedet for med Leer, og Euro- pæerne, som har bragt det til at spinde, og endog at væve Metallerne." „Den — siger Jean Jaqves Rousseau — er sand fri, som ei til sit Ophold har nødig at sætte en Andens Arme til sine. — Hvad han siger om Individer, lader sig fuldkommen anvende paa Nationer. KUnsternes Forædling er Fri- hedens opholdende Princip; at afryste frem- med Industries Aag, er at sikre sin egen Uafhængighed." „Denne Sandhed saaer ny Kraft, naar man betænker, at Industri er et af de virksomste Midler til at forjage Udsvævelser og Laster - ■ Doven- skabs Følger. Friheden kan ei have andre Støtter end Oplysning øg Dyden, og man vilde for- raade Folkets Sag, om man ei uophørlig gjen- tog for det, at Uvidenhed og Usædelighed ere skadelige Udværter, som fortære Staten." Gregoire gaaer nu over til at omtale, i hvilke Industrigrene de Fransie staae tilbage for Udlændingerne, og hvilke hvori de kunne kappes ja overgaae deres Naboer. Sammenstillingen synes meget upartist. Derefter nævner han de nyere Opfindelser, iblandt hvilke vi blot siulle udhæve: Jernets Forvandling til Staal, ved hvilken Tilvirkning Republiken undgik at betale