Industriudstillingstidende 1852

3nduslnut>stiMng8-Tiüenüe. En Tsnde Guld. Havde jeg en Tønde Guld, Glas og Jern jeg skulde kjøbe, En Bazar i England støbe, Men af danste Sager fuld. Daglig aaben for Enhver, Fri Entre jeg vilde bpde; Alt, hvad Landet kunde yde, Skulde findes samlet her.------- Det var smukt, min ædle Ven! Vidner om Din gode Iver For hvad Borgerstanden giver Værd og Vægt og adler den. Dog, desværre! har et Du Denne Tønde Guld for Tiden, (Faaer den neppe heller siden) — Sug da, hvad Du ofrer nu? Skriftens Enke, som sin Hvid Ned i Fattigblokken lagde, Meer end mangen Niig dog bragde, — Siig da, hvad Du bragde hid? — Hm! — jeg er en fattig Mand; Jeg min Mark jo gav til Bunke, Og trods Onsdagsgjæfter strunke Er min Iver reen og sand. — — Har Du og med Kjeerlighed Mildt retfærdigt Alt betragtet, Ogsaa paa det Ringe agtet, Som fandt her et Tilflugtssted? Ikke blot hvad Alles Blik Fængsler, just, de gyldne Smykker; Ogsaa hine simple Stykker, Som fra fattigt Værksted gik? Fulgte blindt Du Tidens Hang Til den Vittige at spille? Taug Du feig i Spotten stille, Eller mod den Sværdet svang? Er Du Jndustrien huld, Kan Din Skjærv den Held berede, — Kan om den Du ogsaa frede Uden nogen Tønde Guld!