Industriudstillingstidende 1852

54 Om Steenslibere. Ligesom man ikke retvel kan nævne eller sirive det uskyldige Ord .Ræse,- uden strar en comisk Jdeeforbindelse er parat til at trække paa vort Smilebaand, saaledes er der ogsaa tre Haandværker ved hvis Nævnelse det falder haardt at blive alvorlig. Det er altid, som man havde Spøg eller Ironi i Baghaanden. Disse Haand- værker ere: Knapmagere, Platenslagere og Steenslibere. Idet vi her ville tillade oS at tale nogle Ord om den sidstnævnte af hine Sysler, maae vi derfor forubfh’ffe de ædle Riddere af Hosebaands- ordenens Devise: Honni soit qui mal y pense, og den Forsikring, at vi mene det ganske alvorligt. Da vi for nogen Tid siden med diploma- tisk Nøjagtighed gjennemgik Fortegnelsen, i det Haab at finde en eller anden Industri og Drift, der ikke var repræsenteret i Kjøbenhavns Indu- stri-Udstilling, men faudt kuu den dyre Stivelse til 16 Rbd. pr. Pd., saa askorsede vi trøstigere „Steensliber" paa vor Liste, da vi stødte paa Nr. 266 og 267 i Fortegnelsen. Under nævnte Numre have nemlig d'Hrr. Glassliber I. R o n g e udstillet forskjellige slebne Glas, og Graveur P. C. Schultz Prøveaftryk af Vaaben - Segl, „staarue i Steen". Men det var en Overilelse af os: GlaSstiber og Steengraveur ere ikke Steenslibere; demie borgerlige Syssel er virkelig ikke bleven repræsenteret. Aarsagen er ganste naturlig. Kjobenhavn har ingen Steenslibere. Her. er en Mand, som afsliber GlaS for Glashandlerne, og her har været en Glas- og Agatfliber ved Navn Hr. Carlsen, hvilken Sidste nok neppe mere befatter sig med Slibning; men forovrigt er denne Kunst aldeles udyrket. Forsaavidt har heller ikke Ud- stillingen kunnet levere nogen Prøve; thi hvad man hos Juvelererne seer i Forbindelse med Guld og Sølv, er vistnok ikke flebet hertillands. Imidlertid synes os dog, at hun Kunst er saa sijon og saa nyttig, at den vel fortjente paa en eller anden Maade at oplives. De optiske Instrumentmagere flkbe jo dog en Deel af deres i Glas, om end ikke alle. Det vilde altsaa vist uke være vanskeligt at udfinde et Par Lærlinge, der med offentlig Understøttelse kunde foretage en Reise til en saadan fremmed Stad, hvor Steen- stiberiet endnu er i Flor, for tmob Betaling at oplæres i dette Fag. Det er dog troligt, at et Par Steenflibere her nmatte finde godt Udkomme. Guldsmedene nodes jo hyppigen til at forandre Stene efter Modens Fordringer; men her er Ingen, fom kan paatage sig at afslibe eller til- flibe. Har mail f. Er. et Snlykke af en vis Størrelse og mister en Steen indfattet i samme, maa man søge iblandt eu Masse Agater eller Wdelstene, for at finde en som netop passer; paa at tilpasse, hvad man allerede har, er i Alminde- lighed ikke at tænke. Daguerreotypister o. A. bruge ogsaa tilslebet Glas, og der er mangfoldige aildre Leiligheder, saavel ved kunstige som ved simple Arbeider, hvorved man vilde tye til et GlaS- og Steensliber-Værksted, naar et saadant var etableret. I saa Henseende at kunne concurrere med Udlandet, kan her ikke være Talen om. Men det er heller ikke Hensigten, der kun gaaer ud paa at afhjælpe et Savn, der undertiden maastee kan være føleligt nok, og dog ikke ganfle lade denne Kunst forsvinde hertillands. Vi ønske, at en kyndigere Pen, end vor, vilde ytre sig om denne Gjenstand; men for vort Vedkommende maa det være Nok med dette Vink og disse Antydninger, hvormed vi paa bedste Maade ville have Steenfliberiet bragt i Erindring. Forskrivninger til Fanden. (Fortsat). Uden Betænknuig fuldførte jeg nu mit Navns Undersirift. Den lille Mand vilde strar tage Dokumentet; men jeg holdt det tilbage—endnu var jo Betingelserne fra hans Side ikke opfyldte. Da han bemærkede min vistnok ikke ubefoiede Mistanke, knurrede han; men det hjalp ikke: vilde han have Forskrivningen, saa maatte han først