Industriudstillingstidende 1852

Jndustrinil Mings- Tiüenüe. 1852. j5. Redigeret af Claudius Rosenhoff. 4 Et Frieri. Han havde lidt Mere end Perler og Guld Den gamle særsindede Fatter: Af Obligationer han Skuffen har fuld Og saa — kun en eneste Datter. Hvad Under, at Friere strømmede til Som finde Elise elskværdig? Men Jngen af Herrerne eie hun vil, Og Kurven til Alle er færdig. Dog elfled' hun længe en Ingling i Løn, Ham Hjertet hun ene har givet; Nu kommer, som Beiler, han frem med fin Bon: „Hr. Fader! Du fljænke mig Livet! Du fkjcenke Elise mig! Længe vi To Har enige været om Tingen; Og nu har mit Hjerte ei Rift eller Ro, For Myrthen hun bærer, som Ringen." „Ja Son, i Din Alder det ikke er sært, At Giftermaalsnpkker regere; Men forst Du fortælle mig: hvad har Du lært? Et Haandværk flal hende ernære. Selv har jeg arbeidet med Ore og Saug, Ved Fyrretræ tjent mig hver Skilling; Min Svigersøn han maa tilhore et Laug, Da først mig behager hans Stilling." „Paa Vre og Saug jeg kun lidt mig forftaaer, Men Alle ei Tømrer kan være; Det Huus, som Du bygger, jeg male formaaer, Dit Bord kan jeg kunstigt lakere. Dit Fyr til Mahogny forvandler jeg nemt, Jeg „aadrer" hvad Træ Du forlanger; Og faaer jeg Elise ei, doer jeg bestemt, Og Du gaaer bag efter af Anger.. „Naa, naa! ei saa hidsig! — Saa tag hende kun! Alt flal dog Mahogny nu være. Lidt nytter mit Nei vel, naar Ja siger hun — Men hold dog mit Fpr smukt i Ære!"