Industriudstillingstidende 1852

3 ved jevn Munterhed og stolende paa Læsernes Velvillie stræbe paa bedste Maade at fylde Spal- terne i det tidtnævnte Par Maaneder. Om Kunstighed og Kunstten. „Skal Alting efter Nytten da beregnes?" (<DcI)lenfd)Ia,ger.) I ældre Tider søgte Kunstnere og Haarid- verksfolk oste veo noget Varisieligt, Forvoveilt eller Curiellst at vise deres Mesterskab. Vi kjeude saaledes vistnok Alle Historien om de tvettde Malere, hvoraf dea ene paa fri Haand med Krid flog en noiagtig Cirkel, og den anden med samme Krid øjeblikkelig satte Midtpunctet, saa at man ved noiagtig Eftermaalning fmibt, at baade Cirkel og Centrum vare mathematist betegnede. Vi have ogsaa læst, hvorledes en Mester gjeirdrev en Svend, der vilde tilegne sig Wren af at have sat det hoie Spkr, som engang prydede Fruekirke; idet nemlig Mesteren lod lægge en Planke ud fra Kronen paa nævnte Spir, huggede en Lre fast i samme og bod nu Svenden hente den ind, hvilket han ikke formaaede, men styrtede ned. Det er ligeledes en bekjeildt Historie, at en Orgel- spiller varierede som Improvisator over Bachs Navn (B A C H), hvorpaa denne spillede en Fuge med Hænderne paa Ryggen eller med Hovedet vendt fra Tasterne. Deslige virkelige eller opfundne Historier har man nok af, saa vel med Hensyn til Kuttst som til Haandverk. Som bekjeildt rivalisere Englænderne og de Franste med hinanden i Henseende til Metal- arbejder, og det mangler ikke paa Fortællinger om Prøvestykker, som disse tvende Parters Fabrik- herrer have tilstillet hinanden gjensidigen som Be- viks paa deres resp. Etablissements Fuldkommenhed eller Færdighed. Men ogsaa Englændere ind- byrdes have undertiden udfordret hverandre paa henne Maade. Vi ville her tillade os at meddele en saadau, mindre bekjendt, Concurrence-Historic. Da Staden Sheffield (i Grevskabet York i Northumberland) begyndte at komme i Raabet formedelst sine Staalarbeider, forfærdiges samme- steds eii meget kunstig forarbejdet Kniv, der inde- holdt mange forstjellige Instrumenter. Dette med den største Omhu fuldførte Stykke sendtes Knivsmedene i London til Foræring, og paa et af Bladene var graveret en Indskrift, der i Over- sættelse omtrent lyder saaledes: „Mig gjorde Sheffields Knivsmedsvende, Kan Lignende nu Londons sende?" — For mi at give deres nordligere Laugsbrodre et Beviis paa, at de ikke stode tilbage i Duelig- hed, forfærdigede Kttivsmedeile i Loildoll en ganske ligefrem Penttekniv, men i hvis velhærdede Blad var gjemt et — Halmstraa. @n Indskrift paa Bladet fortalte, at en saadan besynderlig Skat fandtes skjult deri. Modtagerne vilde ikke troe det; men for dog at erholde Sikkerhed i Sagen, sonderbrod man Knivsbladet, og see! et Halmstraa, aldeles u svi et eller uforbrændt, be* fandtes i et lidet Gjemme af famille. Shef- fielderne formaaede ikke at udgnnide, hvorledes det var gaaet til, at Straaet ikke forkulledes da Kttiven blev hærdet; de kuttde ikke gjore dette Kunststykke efter, og maatte erklære sig overvundne af Londons Kuivsmede. Ihvorvel deslige Curiosa ere gaaede meget af Brug, saa at vor Tid ikke giver sig Tid til andet end hvad der har nogen practisk An- vendelse, saa seer man dog nu og da saadanne Arbeider dukke op, der i fordums Dage ikke turde mangle paa noget „Kunstkannuer" eller i noget Kunstcabinet. Det er især alflens Dreierarbeide, som i saa Henseende udmærker sig; vel ogsaa forstjellige Glasvarer, skjoudt man rigtignok ikke mt spiltder Parykker af Glas eller bærer Hatte- fjedre deraf, Ørnene i sin Tid til liden Baade. Iblandt ældre Snurrepiberier, henhorende til Metalfaget, finder man Km've, i hvis Blad Guld, Selv, Kobber, Jeru og Staal ere lagte Lag for Lag. Da ni an nuomstuuder i Reglen ikke selv skiærer sig en Gaasefjeder, men kjeber sig færdige Melalpenne, saa lægges heller ikke videre Bind paa at forskjonne eller forkunstle Penneknivene. Denne Lurhed svueS at have