Industriudstillingstidende 1852

79 sijsndt vi kun ere naaede til S. 40 i Hovedfor- i tegnelsen; men denne har 75 Sider, og saa kommer Tillæget, og derhos maa bemærkes, at ingenlunde alle Fabriker i Danmark ere repræ- senterede , heller ikke have vi været nsieregnende. Resultatet af diöse dybtgaaende, men ikte nær- gaaende Undersøgelser bliver altsaa — forsaavidt man fra det Bekjendte kan slutte til det Ubekjendte — at vort kjære Fædreland idetmindste har 1000 Fabriker, følgelig ret vel kan kaldes et Fabrikland. Rigtignok kan indvendes, at det ikke ere saa- danne Fabriker, man mener; men uden at ville indlade os dybere paa Definitionen af Begrebet „Fabrik", er det dog klart, at ethvert Etablisse- ment, med dertil indrettede Bygninger, hvor meer eller mindre raa Stoffer, Varer og Materialer, ved Hjælp af Menrrestchættder — fornemmelig af begge Kjon og Born — forvandles og for- ædles, og forskjellige Gjenstande deraf forfærdiges, svarer til den almindelige Forestilling om en Fa- brik. Sees mi hen til, hvor mange saadamre Menneskehænder blot en Tobaksfabrik, navnlig enkelte større Cigarfabriker, sysselsætter, saa kan man vel ikke frakjendc denne og saadanne lig- neiibe Charactcren: Fabrik. Det er naturligt, at saadanne Etablisse- menter som en Comfabrik eller en Filefabrik vilde kunne drives efter en langt større Maalestok, der- som Danmark var saa stort f. Er. som Rusland; men da vi nu erigang kun ere Beboere af en lille Plet i Nord, saa bor ogsaa den formindskede Maalestok anvendes paa Forholderle. Men det er nu vistnok allerede store Ting, at vi i mange Henseerrder kunne forsyne os selv, og uden kunstige Midler (Join f. Er. den fameuse Kludetold med Hensyn til Papiret) kunne have egne Fabricata lige saa gode og lige saa billige som fra de egentlige Fabrikstæder. Hvorvidt vi nogellsilide ville blive satte istattd til at concurrcre med Andre paa de store Verdensmarkeder, og hvorvidt det overhoved er af nogen afgjørende Vigtighed at søge Opland for vore Frembringelser, derom maae klogere Folk ytre sig. Et Spsrgsmaal. Ved vor første Udstilling faaes Prøver paa et Fabricat, der havde fundet vedkommende For- brugeres Bifald og Anerkjendelse. Det søgteS meget af Haandværkerne, og tilstdst vilde de ikke have noget andet Slags end netop det, paa hvilket da ogsaa Fabrikantens Navn og Stempel var sat. Men Fabrikanten var uheldigviis ingen drif- tig Mand, eller ogsaa manglede han Penge- midler til at udvide sin Drift. Nok er det, han kunde ikke tilfredsstille Kjoberne, d. v. s. han kunde ikke faae saa meget af det omhandlede Fa- bricat færdigt, som man havde Brug for. Kom en Haantværker hos en Handleilde og begjærede Artiklen, da stak man ham et fremmed, indfor- ffrevet Product i Hænderne; men dermed vilde han ikke lade sig afspidse, og gie brummende bort, da ha« ikke kunde erholde det Fabricat, han on- skrde, og hvorpaa Fabrikantens Ravn og Stem- pel, som sagt, var anbragt. Hvad havde nu de Handlende at gjore? De sendte en Prøve af Mandens Fabricat til Udlandet, og lov derefter forfærdige et ligilende Fabricat med halls Navn og Stempel. Om den saaledes indforskrevne Vare var lige saa god i Boniteter», som den danske, der ikke var at erholde, vide vi ikke; men den gik dog, da Forbrugerne saae Navn og Stempel. At denne Trafik ikke var stort bedre end et Bedrageri, derom ere vel AUe enige; men vi ville et Dieblik afsee fra den moralfke og ju- ridiste Domstol, og stille SporgSmaalet til Af- gjorelse fra Handelens og Omsætningens Stand- pllilkt. Er fra dette betragtet hiin Fremgangs- maade forsvarlig eller ikke? Da vi ikke ville fuske LaugS- eller Politi- Spioner i Haandværket, have vi ikke nævnt Fa- bricatet; men det gjor Intet til Sagen. Det er en Kjendsgjerning ligefuldt, og Sporgsmaa- lets Besvarelse er ikke afhængigt as nogen di- recte Angivelse.