Industriudstillingstidende 1852

80 HouneMet i Indsftrien. Ved Patent og „Eneberettiget" kan man vistnok sikre sig Frugterne af sin Opfindelse saa nogellluttde. Men ikke destomindre gives der en vis borgerlig Honnetetet, som vanskelig lader sig beskrive eller retvel tør fremstilles ved Erempler, men som enhver ærekjær Mand burde være i Besiddelse af ligesom ved et naturligt Instinkt. Naar A. — for at holde os til Handelstanden og nævne Noget, der er saa fjernt fra Virkelig- hedm, at al Tanke om bestemt persottliq Hen- tydning maa forsvinde — naar A, sige vi, fin- der sin Regttittg ved at opflaae en Bod med varme Pandekager, kan B. gjerne opslaae en Bod ved Siden und Limonade, uien han sial være saa honnet ikke ogsaa at handle med Pande- kager, fordi han seer det svarer Regning for A. ___ En saadan magelig Benytten af Andres Idee, kan vor Tid ikke sige sig ganske fri for. Regen større borgerlig Stolthed ogsaa i derme Retning kunde man nok puste. Vistnok maae der altid være Nogle, der tænke for Andre, og vistnok kunne Opsnapperne af ufuldkoulne Ideer stundom realisere dem heldigere end dm egent- lige Undfattger; men — ligemeget! Stolthed og Mreöfolelse maae tilsige Enhver, hvorledes han sial holde over sin Honnetetet. Strog og midt i Byen. Men HuuSleien er dyr paa saadanne gode Strøg, og det er ikke usand- synligt, at megen Haandverksdygtighed gaaer tabt ved at beboe en dyr Lejlighed Thi hvad er den nærmeste Folge? Man- den maa udvide fin Drift; hans egeti Pirksom- bed er ikke tilstrækkelig til at udstaffere eu dyr Boutik paa et uærsomt Strog og midt i Byen. Han maa altsaa forsyne sig fra Andre og t Regleri fra Udlandet. Nu kommer Verler og alle de øvrige Historier, Driften maa end yder- ligere udvides, dersom den stal svare Regning; thi nu har han foruden den dyre Bontik, ogsaa dissehersetts Discoiitoer al dække. Han maa bvert Dieblik ud, saa paa Borse«, saa paa Told- boden, og saa til Pellgemændene; forend han veed af det, er hatt Haaudveiksmand, item Lpe« culant; med Haandverkeren er det forbi, i alt Fald reduceres det til de fornødne Reparationer, som udfores ved hans Folk. Dette kan stundom være til Held, men ikke sjeldent ogsaa til Uheld, for en dygtig Arbeider; for Haantverket selv er det derimod altid til Uheld. Paa den Maade gaae tilsidst Instrumentmagere, Uhrmagere, Guld- smede, Kttttstdreiere og fl. tilgrunde som saadanne og blive gode eller flette Haudleude med Justru- menter, Uhre o. s. v. Alt efter Omstændig- hederne. For at raade Bod paa dette og alle de deraf folgende Couseqventser med Heusyn ljl Brodloshed for Svmde og audre Medarbejdere i de respective Fag, var vel den bedste Udver: en stor Bazar, som iildbefattede alle nær- somme Strog inden sine Haller. Men til at udfore en saadan Plan synes Tiden desværre ikke moden. Et inrrsomt Streg. Det er godt nok, at den gode Viin ikke be- høve nogen Krands, at Dygtigheden nok bryder sig en Bane, og Andet deslige. Men — mens Græsset groer doer Koen. En Mand kan ikke være tjent med, at sidde hen med sin Dygtighed i en Afkrog indtil en eller attden Tilfældighed træffer hans LyS frem fra Skjeppen, under hvil- ken det desuden kan være gaaet ud, hvis det varer for længe. Enhver er derfor i vore Dage betænkt paa at komme til at boe paa et nærsomt Notitser. Jndustrtudstillingen har fra den 20de til den 26de September været besøgt af 8694 Personer, eller siden dens Aabning den 5te August af ialt 67,203 Personer foruden Abonnenterne. Notitser og Vink dette Blad angaaende ville være Red. velkomne, og modtages hos For- læggeren, Gothersgade Nr. 333. Kjøbenhavn. — S. Triers Tryk og Forlag. Trykt i Jndustriudftillings-Dygningen i den af Maskinbygger Ed. Nissen udstillede Hurtigpresse.