Industriudstillingstidende 1852

90 Aften. Jeg maa noieS med at berette, at samt- lige Herrer Oldermænd for alle Stadens Lauge, faa mange de ere, efterhaanden indfandt sig hoS mig, saa at jeg til sidst neppe kunde røre mig for bare Oldermænd — Noget, som Nok Flere end jeg beklage sig over. Jeg gjorde den mærkvær- dige Iagttagelse, at de Alle bavde en nicer eller mindre dyb Basstemme. Denne Omstændighed tilskrev jeg dels den evige Vane at brumme, dels at de som Talere i Laugsforsamlittgerne havde overstreget Stemmen, saa at den havde antaget en sprlikket Klokkes Egenstab, og dels endelig en vis Fornemhed og Air, der vel er uadskillelig fra en saadan Værdighed, da det unegtelig hverken er imponerende eller ærværdigt at tale i Tenor. Forovrigt havde de Alle en eller anden Bemærk uittg at gjore i Henseende til Udstillingen, og Hændelsen eller niin gode Stjerne havde bragt dem ti! mig, netop som jeg allerbedst behøvede dem. For nu at faae dem lokket ned med mig i UdstillirigSbygttingen brugte jeg folgende Fif. Jeg fortalte, der var kommen en stor Tonde ind i Dag, paa hvilken en ung Mester af hvert Lang havde arbeitet Noget. Træet dertil var sammenlimet af lutter tynde Fineerspaaner med et Slags vandtæt Liim, Jernbaandene vare hverken nittede eller samme«skruede, — kortsagt denne Tonde var — ifølge min Beskrivelse — Verdens ottende Underværk. Midlet gjorde sin Virkning. De gode Oldermænd modsagde mig paa det Be- stemteste. Jeg smurte endnu tykkere paa, opdyn- gede Umuligheder paa Umuligheder. De bleve hidsigere. „Ja, mine Herrer!" sagde jeg om- sider: „Intet er lettere, eud at faae demie Strid afgjort. Vi behøve kun strar at gaae neb til Jttdustribyguiugen og i det lyse Maanestin tage corpus delicti, deu omqvcestionerende Feustage, i Diesyn, saa ville de blive overbeviiste om, at den svarer til mm Beskrivelse, ja i mange Hen- seender overgaaer min svage Roes." De bede paa Krogen. Forslaget blev mod- taget, og efterat mangfoldige Conlplimenter vare verlede imellem de Herrer, om hvent der skulde have den A§re at gaae først ud af min ringe Dør, begave vi os paa Veien til Slotspladsen — de smaat brumlende over „Fastelavnstønden," som de kaldte mit FaSbinderarbeide, jeg derimod inderlig glædende mig over, at jeg nu ved disse eneste competente Mcends gode Bistand vilde kunne gjennemgaae alle repræsenterede Fag og levere en Artikel som i flere end een Henseende maatte blive magelos. Hvorledes jeg forresten skulde snoe mig fra Knappen om den vidunder- lige Tønde, bekymrede jeg mig ikke stort om — kommer Tid, kommer Raad! tænkte jeg, da jeg af gammel Erfaring vidste, at jeg aldrig var mere opfindsom, end naar det netop for Alvor kneb. Det var et udmærket smukt Veir, og uden videre Eventyr naaede Oldermændene og jeg lykkelig og vel til Cancelliebygningen i den nat- lige Time. I denne Kant af Byen har det al- drig været saa ganfle rigtigt, der har det altid spøget. Ret betænkt, har nok ommeldte Cancel- libyguing heller ikke engang saaet et andet Ravn endnu, saa at den paa en Maade er det vove Cancellies Gjenfærd, ligesom Eancelliraa erne jo igrundeu ogsaa nu ere Phantomer. Dette randt mig i Hu, og det løb mig uskoidt ned over Ryggen, da jeg vovede at kaste Blikket op paa den store SteenmaSse, der paa sine gamle Dage enten stal gaae over til Gjendoberne, eller leve som daglig Hoisvrræder imod Grundloven. Her paa dette uhyggelige Sted tordliede et „Holdt!" os imode. Det var en hoi Mand med et stort sort Skjæg, der standsede det respectable Selskab. „Hvor vil I hen, Formastelige!" udbrod han og strakte Armene ud som en Favnsætter, hvorhos han svingede en mægtig Knortestok. „Hvad vedkommer det Dem?" spurgte jeg studs, stolende paa mit mandhaftige Følgeskab, navttligerl paa Oldermanden for Smedene, hvis Haandkraft jeg selv havde prøvet. „Ha, Elendige! recensere ville I, jeg veed det; og saa vove J at forbigaae mig?" vedblev han. „Aha!" tænkte jeg, „der have vi Referen- ten for et af de store Blade. Han har paa en eller anden Maade bragt i Erfaring, hvorlunde jeg er tilsinds at ruinere hans Principal i Bund