Udkast til Lov om Patenter paa industrielle Opfindelser

i7 til at benytte den af ham patenterede Opfindelse; imid- lertid er det dog sikkert rigtigt^at overlade Ordningen ogsaa i et saadant Tilfælde til privat Overenskomst. Hvad der i høj Grad taler imod Bestemmelsen, er, at det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at fastsætte en retfærdig Erstatning til Patenthaveren for Patentets Afstaaelse eller Benyttelse af Andre, saa at der let vil kunne fremkomme Ubillighed ved en saadan Fastsættelse. Skulde det Tilfælde indtræffe, at en patenteret Opfindelse var af saa stor Betydning for Samfundet, at det var nød- vendigt at gjøre den tilgjængelig for Alle, vil det altid staa i Statens Magt at erhverve Patentet ved Expro- priation. ad § 13. En udtrykkelig Fordring om, at Ansøg- ningen kun maa angaa én Hovedgjenstand, er ikke optagen i Udkastet. I Praxis viser en saadan Bestem- melse sig nemlig at give Anledning til Vanskeligheder, idet der vil være Tilbøjelighed hos Patentkommissionen til at forlange Alt, hvad Opfinderen søger beskyttet ved Patent, udtrykt i ét Patentkrav. I saa Tilfælde vil det da være Tvivl underkastet, om det, der er beskyttet, kun er Kombinationen af alle i Patentkravet omhandlede Enkeltheder, eller om hver af disse Enkeltheder er selv- stændig beskyttet. Søges der f. Ex. Patent paa en Ma- skine til et bestemt Brug, vil det kun i de færreste Til- fælde være Opfinderens Maal at faa Maskinen som Hel- hed beskyttet ved Patent; som Regel vil Maskinen bestaa af Dele, der alt tidligere have været benyttede i samme Øjemed, og paa hvilke der ikke kan opnaas Patent, i Forbindelse med andre Dele, hvis Anvendelse er ny; hver enkelt af disse Dele bør da beskyttes ved Patentet og derfor være Gjenstand for et særligt Patentkrav. At der paa den anden Side ikke kan være Tale om ved ét Patent at erholde Retsbeskyttelse for flere forskjellige Opfindelser, vil formentlig være indlysende ogsaa uden nogen udtrykkelig Bestemmelse herom. 2