Motorcyklen og dens Behandling

98 Variabelt Gear. Den Tid er nu forlængst forbi, da man regnede med, at en Cyklemotor, blot den var tilstrækkelig kraftig, ogsaa var i Besiddelse af tilstrækkelig Elasticitet til at tage Motorcyklen op ad hvilken som helst Bakke. Navn- lig den stærkt tiltagende Udbredelse af Sidevognstypen har tilfulde vist Nødvendigheden af at forsyne Maskinen med to eller flere Gear, og, paa den anden Side, Be- hagelighederne og Fordelene ved det flerdobbelte Gear har vist sig saa store, at man selv ved de mindste Solomaskiner ikke gærne nøjes med en enkelt uforan- derlig Udveksling. Saaledes er det en Kendsgerning, at selv en 272 HK Solomaskine ikke kommer glat op ad en middelstor Bakke, hvis man ikke fra Begyndelsen af har en endog meget stor Fart paa. Og har Motoren 4 å 5 HK, bliver Motorcyklen vanskelig at starte og ube- hagelig at manøvrere i tættere Færdsel, naar den ikke er forsynet med flere Gear og navnlig med Frikobling. Variable Remskiver. Princippet i den variable Remskive er i al sin Simpelhed yderst besnærende: Rem- skiven paa Motorens Hovedaksel er delt i to Halvparter, hvoraf som oftest den yderste, undertiden derimod den inderste Flange, er forskydelig i Sideretning langs en Kile eller ved Drejning om et Gevin. Naar de to Flan- ger staar saa tæt som muligt, løber Remmen højt oppe mellem Flangernes Sider, og idet Remmen saaledes gaar over den største Diameter, fremkommer det højeste Gear. Naar man nu forskyder den bevægelige Halvpart, saa- ledes at Rummet mellem Flangerne bliver større, synker Remmen dybere ned og kommer til at virke paa en mindre Diameter, hvorved Udvekslingsforholdet ogsaa bliver mindre. Fig. 70 viser som typisk Eksempel et Længdesnit gennem Rudge variable Remskive. I denne Konstruktion holdes den ydre bevægelige Halvpart i sin Stilling ved Hjælp af en Kontramøttrik i Form af en Kap- sel over Akselenden; her kræves altsaa en Skruenøgle