Motorcyklen og dens Behandling

112 A og B er de to Maskinelementer, som skal kobles sammen; det kan enten — og hyppigst — være Motor- akslen og Remskiven eller Baghjulsakslen og Navkapslen. Akslen A er paa sin udvendige Overflade forsynet med et Antal Kilegange, hvori passer Udsnit i den indre Hulrand i Pladerne D. B er ligeledes forsynet med Kile- gange, som dog er skaaret i den indvendige Flade, og heri passer Udsnit i den ydre Rand paa Pladerne C, hvis indre Hul gaar glat om Akslen A. Pladerne D og C er, som det fremgaar af Fig. 82, anbragt skiftevis efter hinanden. Mellem den ene Endeplade af B og den sidste af Pladerne C D er anbragt en stærk Spiralfjeder, som, naar den faar Lov til at virke, presser Pladerne C D fast mod hverandre — Koblingen „er til“, og A træk- ker B med rundt. Hvis man derimod ved Hjælp af en Pedal eller en Haandstang udøver et passende Tryk paa Spiralfjedren, presses den sammen, og Pladerne C D gaar fra hinanden — Koblingen er udløst, og Akslen A gaar rundt uden at tage B ined. Med Hensyn til Koblingens Anbringelse gør der sig to torskellige Tendenser gældende: nogle Fabrikanter anbringer Koblingen paa Motorakslen, andre i Baghjuls- navet. Den første Metode er lettere at anvende, naar man vil indbygge en Kobling i en gammel Motorcykle, og den frembyder under alle Omstændigheder den For- del, at Kraftpaavirkningerne paa Koblingen i denne Stil- ling bliver saa meget mindre, som Motorakslen i Al- mindelighed gør henved 47a Gange saa mange Omdrej- ninger i Minuttet som Baghjulsakslen. Anbringelsen i Baghjulsnavet er teknisk set mere ra- tionel, idet den bidrager til at give hele Maskinen en mere afsluttet Konstruktion, og ved denne Anbringelses- maade kan Motoren startes, medens Baghjulet hviler paa Jorden. Naar undtages Rudge-Whitworth, hvor der er truffet særlige Foranstaltninger, maa man altid stille Mo- torcyklen paa Stander for at starte Motoren, naar Kob- lingen sidder paa Motorakslen.