Motorcyklen og dens Behandling

131 anbefales at gaa over til elektrisk Belysning, hvoraf der findes flere gode Systemer, dels med Akkumulator, dels med Dynamo. Akkumulatorsystemet er dog næppe saa praktisk, idet det volder store Vanskeligheder at finde en passende Plads til Akkumulatoren paa Motorcyklen; ligesom der jo ogsaa med kortere Mellemrum (efter 14 Timers Brændetid) skal foretages Opladning af Akkumu- latoren. Derfor synes Dynamosystemet, hvor Motorcyklen Fig. 99. Berko elektriske Dynamobelysning til Motorcykler. („The Motor Cycle“s Kliche.) selv driver den strømfrembringen- de Dynamo, at have Fremtiden for sig, og i Fig. 99 er af- bildet en af de f. T. mest anvendte Systemer, nemlig Berko - Dynamo- belysningen. F. Sidevognen. Med alle sine mange Fordele har Motorcyklen dog een stor Ulempe, nemlig den, at det er et af de mest uselskabelige Køretøjer, som tænkes kan. Efterhaanden som Motorcyklen blev mere udbredt, begyndte man der- for at spekulere paa, hvorledes man skulde indrette den for at medføre en Passager. Den første Ide hentede man fra Cyklerne, hvor man undertiden havde brugt en Bi- vogn, som blev spændt bagefter Cyklen og trukken af denne. En saadan Bivogn frembød dog ikke noget be- hageligt Sæde for Motorcyklistens Passager, som fik ikke blot Duften fra Udblæsningen, men ogsaa det af Motor- cyklens Baghjul ophvirvlede Støv lige op i Næsen. Man prøvede da at anbringe Bivognen foran, idet man fjer- nede Motorcyklens Forhjul og erstattede det med en lille Kurvestol paa to Hjul. Her fik Passageren snart sagt mere end tilstrækkelig af frisk Luft og i Tilgift en noget 9*